Connery

Volvo C40 Recharge: Første køretur

Volvos første dedikerede elbil er lækker

Som bilmærke har Volvo altid været fortaler for både sikkerhed og fremgang - i begyndelsen af 2020 meldte man ud, at alle Volvoer fra 2030 vil være af den elektriske slags, og en ting ved vi med sikkerhed: De bæredygtige ambitioner er tårnhøje

Volvo har allerede været med på elvognen i nogen tid, men den første model der alene kommer som elbil blev lanceret i slutningen af 2021 - Volvo C40 Recharge. 

ANNONCE
Volvo C40 Recharge - Volvo C40 Recharge: Første køretur Volvo C40 Recharge

Volvo C40 er langt hen af vejen baseret på den populære Volvo XC40 Recharge, men i C40 har man taget en mere urban tilgang. Taglinjen er blevet skåret til, så C40 fremstår som en coupélignende crossover, med en profil der rammer direkte i hjertet af det, der er en af de allermest populære bil-silhouetter for tiden. 

Det er da også en flot elbil, og den gennemgående vibe er moderne Volvo fra det ydre til det indre - og når man sætter sig ind er man ikke i tvivl: Her har vi den sirlige sans for detaljer og kvalitet, der gør at Volvo ofte føles lige en tand lækre, end så meget andet på markedet. 

ANNONCE
Volvo C40 Recharge - Volvo C40 Recharge: Første køretur Volvo C40 Recharge

Videreførelsen af XC40-platformen betyder at C40 Recharge er en crossover, der er tættere på reelle SUV-fornemmelser end mange andre i klassen, og vognen har en god frihøjde, og er også pæn og rummelig, selvom taglinjen tager en smule af bagagepladsen og udsynet fra bakspejlet.

ANNONCE
Volvo C40 Recharge - Volvo C40 Recharge: Første køretur Volvo C40 Recharge

Kommer med to drivlinjer

Volvo C40 Recharge kommer med to forskellige motor-specifikationer. Standard-specifikationen er med en enkelt elmotor, der yder 170 kW (231 hk) og har en WLTP rækkevidde på 431 kilometer. Her nøjes man med forhjulstræk, og en 0-100 km/t sprint på 7.4 sekunder, men får en pæn rækkevidde med i pakken. 

Den mere potente drivline er twin-motor specifikationen, hvor man får en motorydelse på op til 300 kW (408 hk) og en 0-100 km/t sprint på 4.7 sekunder. Her er altså væsentlig mere go i bilen. Den markant forøgede effekt giver dog stadig en rækkevidde på 438 kilometer på opladningen, altså 7 kilometer længere end den mindre (og billigere) single-motor 

ANNONCE
Volvo C40 Recharge - Volvo C40 Recharge: Første køretur Volvo C40 Recharge

I forbindelse med den danske lancering af C40 Recharge, var jeg ude og prøve kræfter med Twin Motor modellen, og selvom det blot bunder i få timers kørsel, kan jeg konkludere at den store motorvariant er en ekstrem fornøjelig og velkørende oplevelse. 

Komfort i højsædet

Volvo C40 Recharge er på mange måder essensen af hvor Volvo gerne vil bevæge sig hen. Elbilen er pakket med sikkerhedsudstyr og kørekomforten er i højsædet. 

Her får man en smooth køreoplevelse, med virkelig minimal vindstøj og selvom bilen er forholdsvis tung (2,2 ton) virker den overraskende manøvredygtig - og ikke tung i røven på nogen måder. 

Volvo C40 Twin Motor må trække op til 1800 kilo på krogen, og så udnyttes firehjulstrækket også med mulighed for at smække bilen i off-road indstilling. 

Hvordan Volvo C40 Recharge opfører sig i forhold til rækkevidde og opladning, har jeg ikke tid nok bag rettet, til at kloge mig på. 

ANNONCE
Volvo C40 Recharge - Volvo C40 Recharge: Første køretur Volvo C40 Recharge

Pris og tilgængelighed

  • Volvo C40 Recharge Core Single Motor fås fra 383.080 kroner
  • Volvo C40 Recharge Plus Twin Motor fås fra 460.080 kroner 
Del

Seneste nyt

Annonce