Connery

Volkswagen og XPENG udvider deres samarbejde om fremtidens elbiler

Volkswagen og den kinesiske elbilproducent XPENG har indgået en ny aftale om at udvikle avancerede elektriske og elektroniske systemer til biler.  Teknologiem der skal fællesudvikles, kendt som E/E-arkitektur, skal forbedre bilernes ydeevne, sikkerhed og brugeroplevelse.

Hvad betyder det for dig?

Inden for de næste to år vil vi se de første biler, der er udviklet med denne nye teknologi. Volkswagen og XPENG arbejder tæt sammen i Kina for at sikre, at disse biler lever op til fremtidens krav.

Hvorfor er det vigtigt?

E/E-arkitektur er hjernen i moderne biler. Den styrer alt fra sikkerhedssystemer og motorstyring til underholdning og automatiserede kørefunktioner. Med denne nye teknologi kan vi forvente smartere, mere effektive og sikrere elbiler.

Partnerskabets potentiale

XPENGs direktør, Xiaopeng He, ser store muligheder i samarbejdet: “Dette partnerskab har allerede ført til hurtige fremskridt. Vi ser frem til at udvide vores samarbejde og styrke vores teknologiske udvikling sammen.”

Volkswagens Ralf Brandstätter tilføjer: “Dette samarbejde understøtter vores strategi om at udvikle biler i Kina til det kinesiske marked. Fra 2026 vil alle vores elbiler i Kina være udstyret med denne nye arkitektur.”

Kombinationen af Volkswagens solide erfaring og XPENGs force på det teknologiske spektrum kan EV-entusiaster se frem til en spændende udvikling i elbilmarkedet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt