Connery

Testkørt: Yamaha Neos Electric

Yamaha rykker til Danmark med lydløs og velkørende elektrisk inkarnation af en klassisk model

Hvis du spørger mig hvornår benzin-scootere af den traditionelle forstand fandt sted her i Danmark, vil svaret være midten den første halvdel af 00'erne. Det var her de dengang moderne benzinscootere begyndte at dominere gadebilledet, med en komfort og effektivitet, som ikke var set i samme grad tilbage i 70'erne, dengang min fars generation trillede rundt på tunede Puch Flagskib, Kreidlere og Yamaha 4-gear. 

Selvom 70'ernes knallerter stadig den dag i dag har en helt unik charme, er mit svar scooterne fra dengang, lige inden det blev lovpligtigt at smide gule nummerplader på 30-knallert, så det var lettere at skjule sig for ordensmagten, hvis den lille 50-kubik maskine var peppet en smule op. 

Men når jeg siger at det var peaket for scootere, er det jo bare min helt subjektive holdning: Det er nu 18 år siden (!) at jeg fyldte 16, og lovligt kunne begynde at trille rundt ved egen benzinkraft, på en kværn der stille og roligt blev stylet i bedste Fast & Furious-ånd, med speciallakeringer og diodelys. Those where the days. Eller var det?

I dag er der knapt så mange scootere i gadebilledet, det er andre tider - og selvom der er inkarnerede benzinhovedet blandt teenagerne, er trenden domineret af cykler af den elektriske og almindelige slags, el-løbehjul og pedelecs - Urban Mobility er en hurtigt-voksende kategori, med elektrisk drivkraft som det primære fokus.

Derfor var det også med en vis nostalgi, at jeg åbnede en mail fra Yamaha, med emnefeltet: Test den nye Yamaha Neos?

Neos-scooteren husker jeg nemlig tydeligt fra dengang jeg var en lille scooter-brian. Yamaha producerede nemlig enormt populære 50-kubiks scootere op gennem slut 90'erne og 00'erne, Jog, Aerox og fra 1997: Yamaha Neo's

ANNONCE
Yamaha Neos Electric - Testkørt: Yamaha Neos Electric Yamaha Neos Electric

Yamaha tager i 2022 hul på en ny epoke i deres elektrificering af 2-hjulede køretøjer - det starter med de lette af slagsen, og den allerførste lancering hedder Yamaha Neos Electric. Et tidssvarende og spændende take, på den klassiske scooter, der kommer med alt den komfort, køreglæde og lastmuligheder, som man ikke på samme måde finder på en elektrificeret cykel. 

På Yamahas opfrodring drog jeg til Amsterdam, for at stifte nærmere bekendtskab med den nye Neos. 

ANNONCE

Yamaha Neos Electric er helt specifikt designet til livet i byen. Scooteren er designet med nik til arven fra den klassiske Neos - der kan genkendes særligt på den todelte forlygte, men hele looket er væsentligt mere afpudset til en moderne design-filosofi, med et mere strømlinet design, der fremstår i enten sort eller hvid med fartstriber og lækre detaljer. 

I hvert fald blev jeg positivt overrasket, da jeg ankom til Amsterdam og så maskinen i virkeligheden. Maskinen er ikke på nogen måde rå, men den har en udstråling der på en eller anden måde får den til at virke et par klasser over en konventionel scooter - man er ikke i tvivl om, at folk der vælger en elektrisk Neos har truffet et meget bevidst valg. 

Scooteren har en pæn stand med for en scooter store manøvrerebare 13" hjul - den teleskopiske forgaffel har 90 mm vandring og baghulet er fastgjort til en stilet aluminiumsvingarm, der gemmer på styreboksen til elmotoren - mens affjedringen her holdes til en enkelt støddæmper med 80 mm vandring. Konstruktionen er god og luftig, og gør det på samme tid super let at komme til baghulet i tilfælde af dækskift og lignende. 

ANNONCE
Yamaha Neos Electric - Testkørt: Yamaha Neos Electric Yamaha Neos Electric

Det helt store nummer med Yamaha Neos er selvfølgelig det elektriske motorsystem: Neos Electric skal bane vej for den elektriske revolution hos Yamaha, og det sker med 'Yamaha Integrated Power Unit (YIPU II), der består af en elektrisk hubmotor, med integrerede bremsetrommel - motoren sidder altså i selve hjulet, og sender fremdriften mod vejen takket være monteringen på den flotte svingarm, der traditionelt set ville gemme på benzinscooterens remtræk - På Neos gemmer svingarmen på motorstyringen (MCU'en), og trækker herfra strøm fra op til to aftagelige batterier, der gemmes væk under sædet. 

Systemet er en balancegang mellem kræfter og rækkevidde, og motoren har en effekt på 2,5 kW (3.4 hk) og et imponerende moment på 136Nm, der er tilgængelig ved allerede 50 omdr/min. 

Det er altså ikke en vanvittig hurtig elmotor, men den er designet til at performe som en tilsvarende 50 kubik-benzinscooter, og det gør den - Neos Electric er en anelse hurtigere på alle parametre i horhold til den seneste benzndrevne Yamaha Neo's 4. 

Rækkevidden på Yamaha Neos understreger, at den er skabt til bykørsel. Med et enkelt batteri kan man trække op til 38,5 kilometer ud af en opladning - mens to batterier giver 68 kilometer + lidt ekstra i 'turtle mode'. 

Hastigheden på Yamaha Neos Electric går op til lige knap 50 kilometer i timen, mens ECO-mode begrænser outputtet fra motoren til 30 km/t på baghjulet, og begrænset tophastigheden (medvind og ned ad bakke) til 35 km/t. 

ANNONCE
Batterierne er aftagelige og oplades med 230 volt - Testkørt: Yamaha Neos Electric Batterierne er aftagelige og oplades med 230 volt

Måden Yamaha har indarbejdet batterierne på scooteren er smart. Scooteren kan monteres med to batterier af gangen - og disse er forbundet til systemet, så snart de er skubbet på plads - her kører scotteren først det ene batteri ned til 20%, hvorefter det andet overtager - og når man er ved at være i bund på begge batterier, går scooteren på eco-mode, og trækker det sidste juice ud af begge batterier, så man kan komme hen til en stikkontakt. 

Batterierne er udformet som en lille pakke med håndtag, og her er pointen altså at man kan tage batterierne med sig, for at lade dem op (eksempelvis i sin lejlighed) - opladningen kræver ikke noget særligt: Laderen trækker strøm fra konventionel 230 volt stikkontakt. Ladetiden fra 0-100 % er otte timer, mens den mere brugsvenlige 20-80% klares på halvdelen af tiden - fire timer. 

ANNONCE
Uanset maskinen er en velvoksen mand på scooter altid et mildt underholdende syn - til gengæld er selve komforten og køreturen underholdende og behagelig som altid. Vh Mikkel, 34 år.  - Testkørt: Yamaha Neos Electric Uanset maskinen er en velvoksen mand på scooter altid et mildt underholdende syn - til gengæld er selve komforten og køreturen underholdende og behagelig som altid. Vh Mikkel, 34 år.

Bygget til Europæere

Yamaha Neos Electric er bygget af Yamaha Motor Europe, og scooteren er derfor dimensioneret, så europæere kan køre scooteren uden ubehag. Sædehøjden er 80 cm, og med en højde på 180 cm, var der rigeligt plads tilbage til at mine knæ kunne trække lidt luft, inde bag scooterens afdækning. 

De store 13" hjul giver maskinen en god manøvredygtighed uden det kommer til at virke ustyrligt - til gengæld er vægten (med to batterier) 98 kilo - for mig var det lethåndterlig, men min kampvægt er pt den samme som selve scooteren, så det er lidt svært at vurdere, hvordan et menneske på 60-70 kg håndterer den. 

ANNONCE
Yamaha Neos Electric - Testkørt: Yamaha Neos Electric Yamaha Neos Electric

Men hvordan kører den?

Neos Electric er godt kørende. Det smukke ved en elektrisk scooter fra en etableret MC-producent, er at der er styr på alle de omkringliggende ting, der ud over elmotoren, gør scooteren til en effektiv maskine - bremserne er pålidelige, og komforten er helt i top. 
Med et moment på 136 Nm, havde jeg lidt forventet at scooteren ville være vild at styre ved lave hastigheder, men det er ikke tilfældet.

Yamaha har gjort et stort nummer ud af, at kalibrere accelerationen, og det betyder at gashåndtaget rent faktisk opfører sig, som man ville forvente det fra en konventionel to-takter. Det overraskede mig, at maskinen lægger forholdsvist roligt fra land, men så snart motoren er over 50 omdrejninger og gashåndtaget bliver trukket ned - får man den typiske elektriske fornemmelse, med et helt lydløst og ensartet  træk, der alt andet lige er mere behageligt end den gammeldags slags. 

Når Yamaha har gjort så stort et nummer ud af at designe fartfornemmelsen, er det fordi man forventer, at denne scooter vil komme til at omvende mange traditionelle scooter-kørere fra brændstof til elektricitet - og det er ret godt set. 

Når det er sagt, er der en 16-årig fartbølle indeni, der nærmeste bedende opfordre Yamaha til at tilføje en "launch"-knap til scooteren, så man kan trække på motorens fuld kraft fra 0. Det kommer nok ikke til at ske, da Neos Electric allerede er klar til handlen i Maj måned 2022. 

ANNONCE
Yamaha Neos Electric - Testkørt: Yamaha Neos Electric Yamaha Neos Electric

Tilbage til oplevelsen af scooteren: Jeg havde lige dele frygtet og glædet mig, til at cruise rundt i de tætte og flotte kanaler i Amsterdams bybillede. Det fik jeg rig mulighed for: Tæt biltrafik og cyklister der konstant angriber fra den ene og anden side, kan være en anelse angstprovokerende, når man kører på en to-hjulet maskine: Meget lettere end bilerne og lidt for tung til at tage imod en cyklist: Neos Electric klarede skærende fabelagtigt. Manøvrevilligheden er helt i top, og både styrtøj, bremser og motor gør den samlede oplevelse til en optur. 

Testkørslen var på en meget blæsende dag i Amsterdam, men selvom vinden typisk har en hård påvirkning på scooterkørere, var det hele tiden muligt at trække maskinen op til det fulde potentiale. Her kommer maskinens vægt samtidig til sin ret - når man kører på en scooter med benene foran sig, er der mulighed for en del vindpåvirkning, men selv meget stærk sidevind har ikke en negativ effekt på kørslen.

Rækkevidden på Yamahas nye Neos er måske ikke den mest imponerende, men til gengæld holder den hvad den lover, og det er et stort pluspoint. Selvom man kører til tider kører godt til på accelerationen og trækker rundt på omkring 100 kilo, når man 65 kilometer uden de store udfordringer.

Yamaha Neos Electric er udstyret med et digitalt instrumentpanel, der for det første viser hastighed og batterikapacitet, men kobler man sin smartphone til systemet via Yamaha My Ride'appen, er det også muligt at få notifikationer om indkommende opkald, og det er en rar ekstra feature at have. Scooteren kommer med en betjeningsfri nøgle, så der kan sættes i gang, så snart man er inden for rækkevidde - i stedet for at sætte nøgle i, har man et lille drejehjul, der både styrer tænding, åbning af hjelmrum og også ratlås. 

Hjelmrummet er i øvrigt forholdsvist stort, godt nok estimerer Yamaha, at man alene har plads til en open-face hjelm hvis man har monteret to batterier, men i langt de flest tilfælde, kan en standard fullface-hjelm af typen som 16-årige ville investere i, også let finde plads i rummet. 

ANNONCE
Yamaha Neos Electric - Testkørt: Yamaha Neos Electric Yamaha Neos Electric

Yamaha, det ka' man ha'!

Yamaha Neos Electric er en velkørende scooter, der både er økonomisk og velkørende, og jeg kan let se, hvorfor Yamaha sætter ind på storbyen med denne model. Neos er lige så praktisk som en konventionel scooter, og til gengæld hverken larmer eller oser den - rent faktisk er den så støjsvag, at det kun er dækstøjen man hører - og med de fabriksmonterede af slagsen, kører den op til et max på 55 db - alt er selvfølgelig relativt, men 55 decibel fra en scooter i det fri er nærmest ingenting, i forhold til 55 decibel fra en storkæmpende PlayStation 4 Pro, der forsøger at holde temperaturen nede i et tv-møbel. 

Yamaha Neos Electric lanceres i juni måned 2022 på det danske marked, med en vejledende pris på 26.990 kroner (1 batteri) og en rækkevidde på 38,5 kilometer. Hvis man skal anskaffe sig et batteri nummer to, skal man forvente at punge ud i omegnen af 9000 kroner - så det store spørgsmål er, om man kan nøjes med 38,5 kilometer i hverdagens kørselsmønster.

En ting er anskaffelsesprisen, noget andet er hvad det koster at 'tanke op'. Her bliver det rigtigt billigt: Hvis vi tager udgangspunkt i de forholdsvis høje elpriser lige nu (2,5 kr/kwh), er det ikke slemt: Batteriet med en kapacitet på lige akkurat 1 kWh, kigger vi på 6,5 øre per kørt kilometer på strømbudgettet. Overkommeligt?

Yamaha Neos Electric er et solidt første indhug i Yamahas plan om at bringe elektriske to-hjulere til europæerne, aftrykket er en ny version af en helt klassisk scooter-silhouet, der formentlig vil appellere til både unge og ældre scooter-kørere, der gerne vil køre elektrisk, men på en genkendelig måde. 

I løbet af 2022 vil Yamaha introducere endnu flere produkter i deres elektrificerede Urban Mobility kategori, og med Neos som startskud, bliver det spændende at se, hvor de tager det hen. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce