Connery

Tekken annoncerer Nike-collab

Tekken 8 bringer Heihachi Mishima tilbage og annoncerer nyt samarbejde med Nike

Den 8. inkarnation af Tekken blev lanceret i begyndelsen af 2024, og siden da har Bandai Namco haft travlt med at afholde turneringer og tilføje endnu flere features til den legendariske beat-em-up serie. 

For nyligt kunne spillet så annoncere et par ret spændende nyheder. Ved EVO 2024 i Las Vegas blev der præsenteret en række spændende nyheder for Tekken-fans. Den første EVO-mester i Tekken 8 blev den dominerende Arslan Ash fra Pakistan, som også var en fremtrædende atlet i Tekken 7-konkurrencerne de seneste år. En af de mest opsigtsvækkende nyheder fra eventen var annonceringen dog af et unikt samarbejde mellem TEKKEN og Nike.

ANNONCE
Tekken x Nike - Tekken annoncerer Nike-collab Tekken x Nike

TEKKEN x Nike Samarbejde

Nike og Bandai Namco har teamet op for at udgive en Tekken 8-inspireret sko, Nike Air Foamposite One "Fist," som lander i  handlen til september 2024. Skoene vil blive solgt gennem Nike SNKRS og udvalgte forhandlere for 250 dollars. Designet er inspireret af TEKKEN 8's primære antagonist, Kazuya Mishima, og inkluderer detaljer som en farveskiftende overdel og en "Fist" ydersål.

ANNONCE
Tekken - Heihachi vender tilbage
?si=3hQYl05cwGdMdcyr

Heihachi Mishima vender tilbage

Bandai afslørede også ved EVO 2024, at Heihachi Mishima, kongen af Iron Fist, vender tilbage som den tredje DLC-karakter til spillet. nyheden annonceret med en imponerende trailer, som kan ses ovenfor. Trods rygterne om hans død vil Heihachi igen være en del af Tekken-lineuppet til efteråret 2024. Heihachi følger efter tidligere DLC-karakterer som Eddy Gordo og Lidia Sobieska.

 

Gratis story mode DLC: "The Dark Awakens"

For første gang i Tekken-historien vil T8 inkludere et nyt kapitel i story mode, som udvider "The Dark Awakens" historien. DLC'en bliver gratis for alle TEKKEN 8-spillere

ANNONCE
Del

Seneste nyt