Connery

Gen V har påbegyndt optagelserne til sæson 2 i kryptisk tweet

Gen V fortsætter skole-eventyret i The Boys"

Sommerferien er slut for de studerende på Godolkin University - sådan lyder det i et nyt, kryptisk opslag fra den officielle Gen V-konto på X.

Hvis du lige skal have genopfrisket, hvad Gen V er - så får du lige opsummeringen her:

Gen V er en tv-serie, der fungerer som en spin-off af den populære serie The Boys. Serien er skabt af Craig Rosenberg og udforsker et nyt aspekt af det univers, hvor The Boys finder sted.

Gen V foregår på en prestigefyldt skole for unge superhelte, hvor de studerende ikke blot træner deres kræfter, men også navigerer i en verden fyldt med politiske intriger, sociale skandaler og personlige konflikter. Skolen, kaldet Godolkin University, er et elitemiljø for de mest lovende unge superhelte og deres fremtidige karrierer. Her bliver de studerende testet både fysisk og psykisk, mens de forsøger at balancere deres personlige ambitioner med de krav og forventninger, der stilles til dem.

Optagelserne til sæson 2 er efter sigende gået i gang og opslaget på X fortæller blot ordene: "Class is in session" sammen med billeder af Marie Moreau, den famøse supe-studerende med hemokinetiske evner. 

Optagelserne skulle faktisk være gået i gang tidligere på året, men det pludselige dødsfald af skuespilleren bag Andre Anderson, Chance Perdomo, satte en pause i processen.

Gen V havde et par cameos med i The Boys sæson 4 - eksempelvis Cate (Maddie Phillips) og Sam (Asa Germann), en duo under navnet Guardians of Godolkin, som er rekrutteret af Homelander selv.

Eric Kripke, skaberen af The Boys og producer på Gen V, har udtalt, at sæson 2 af Gen V vil samle op på tidslinjen lige efter sæson 4 af The Boys.

Så vi får lige en buffer-serie, mens vi venter på femte og sidste sæson af The Boys, der lander på et ubestemt tidspunkt i 2026.

På nuværende tidspunkt vides det endnu ikke, hvornår Gen V sæson 2 får premiere. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt