Connery

Hertz køber massivt ind hos Polestar

Din næste lejebil kan meget vel være elektrisk

Polestar er ikke en gigant i autobranchen, og til trods for de stærke tråde til Volvo, er performance-EV mærket en særskilt enhed - der netop har landet en massiv aftale med biludlejningskæmpen Hertz. 

Den 4. april annonceredes Hertz og Polestar et nyt partnerskab, der betyder at udlejningsvirksomheden over de næste fem år vil købe intet mindre end 65.000 Polestar-biler. 

ANNONCE
Hertz køber massivt ind hos Polestar

Handlen understøtter Hertz erklærede mission om at tilbyde verdens største elbils-udlejningsflåde, en bane de for alvor lagde sig ud på, da de i 2021 landede en lignende aftale med Tesla. Opkøbsaftalen med Tesla lød på 100.000 biler, og det gav et særligt positivt aftryk på aktiemarkedet, da Teslas værdi buldrede op over 1000 milliarder dollars. 

Samarbejdet mellem Tesla og Polestar kan ikke aflæses på samme måde, da Polestar ikke er på det åbne marked, men det er stadig et tal der kan sættes i relation til noget andet: Polestar annoncerede nemlig tidligere på året, at de havde nået deres globale salgstal for 2021, der lød på 29.000 biler. 

Hos Polestar har man en forventning om at kunne sælge op mod 290.00 biler om året i 2025, og det virksomhedens erklærede plan at blive børsnoteret på Nasdaq New York ved udgangen af 2. kvartal 2022.

ANNONCE
Del

Seneste nyt