Connery

Volvo EX90 Excellence er ikke just en familieslæde

Ring til din chauffør, champagnekøleren og de gode sæder er nemlig rykket på bagsædet

Lad mig lige starte med at rette mig selv, hvis din familie består af to voksne og to børn, kan du sagtens kalde Volvo EX90 Excellence for en familieslæde, men det er nok ikke den primære tanke. 

Volvos nyligt annoncerede kæmpe-elbil, EX90 er i basisudgaven en lækker vogn, der har så meget plads, at den selvfølgelig har fået plads til intet mindre end 7 personer, hvis man sidder tæt nok. Og selvom den er det nyeste skud i Volvos helt store 90'er serie, er den moderat prissat ved frapriser under en million danske kroner. Det bliver næppe tilfældet for den variant, der har fået tilnavnet Excellence. 

Volvo EX90 Excellence er navnet på en limited edition af Volvo EX90, der ifølge producenten selv, tager premium-oplevelsen til et nyt højt niveau.

Volvo har fokuseret særligt på bagsædet, for at skabe en kabine hvor også bagsæde-passagerer kan 'rejse i sand førsteklassesstil'. 

ANNONCE
Volvo EX90 Excellence - Volvo EX90 Excellence er ikke just en familieslæde Volvo EX90 Excellence

Helt konkret betyder det, at den bagerste sæderække er blevet udskiftet til to individuelle sæder, massage-funktion og en parfumedispenser med tre forskellige dufte. 

Volvo EX90 Excellence - Volvo EX90 Excellence er ikke just en familieslæde Volvo EX90 Excellence

Imellem de to nye bagsæder er der blevet plads til et køleskab, så man passende kan poppe champagnen, så snart privatchaufføren har sat kursen. 

Sæderne i den nye topmodel kommer betrukket med enten en uldblanding, eller Volvos Nordico-materiale, der er skabt af tekstiler som er lavet på genbrugsmaterialer. 

Udvendigt tager Excellence sig en anelse anderledes ud end standard-modellen, med et tofarvet farvetema og specialdesignede 22"-fælge, der er mere aerodynamiske. 

ANNONCE
Føreren af EX90 Excellence snydes ikke for en lækker kabineoplevelse - Volvo EX90 Excellence er ikke just en familieslæde Føreren af EX90 Excellence snydes ikke for en lækker kabineoplevelse

Vi forventer at den specielle topmodel udstyres med den store 111 kWh Recharge Twin Ultra Performance-motorpakke, der kommer med firehjulstræk, 517 hestekræfter og en rækkevidde på den pæne side af 500 kilometer. 

EX90 Excellence lanceres i første omgang til det kinesiske marked. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce