Connery

Her er prototypen Hyundai Ioniq 6

Hyundai fremviser opfølgeren til elbilen Ioniq 5

Så er der nyt elgejl fra Hyundai. Bilmærket har haft pæn succes med introduktionen af deres nye generation af elbiler med IONIQ 5 baseret på E-GMP platformen, og nu er prototypen til den næste elbil i rækken blevet afsløret. 

Hyundai IONIQ 6 bliver en elbil i den store mellemklasse, og  her er fokus på sportslige træk i det meget markante design, der sender tankerne i nærheden af Porsche og Mercedes CLS. Den nye IONIQ 6 bygges, ligesom IONIQ 5, på E-GMP platformen, og forventes at have en del sammenfald med førnævnte model. 

ANNONCE
Her er prototypen Hyundai Ioniq 6

Hvad der er særligt spændende ved designet af IONIQ 6, er at den er meget aerodynamisk - minimal vindmodstand er uhyre vigtigt for effektiviteten af elbiler, og Hyundai forventer sig at denne model kan blive velegnet til langdistance kørsel. 

Den kommende elektriske 5-dørs coupe fra Hyundai forventes at få verdenspremiere i juli måned 2022 - men hverken pris eller lanceringsdato for Danmark kendes på nuværende tidspunkt. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt