Connery

Sennheiser Ambeo Plus: 3D-lyden er overvældende i ny, billigere soundbar

Ambeo leverer en vild rumfølelse for en enestående soundbar

For tre år siden lancerede Sennheiser deres første soundbar med den egenudviklede AMBEO 3D-lyd - første skud på stammen, der nu hedder Sennheiser Ambeo Soundbar Max var uden tvivl et ekstremt vellydende setup, der med masser af punch og fylde i lyden, egentlig kun har to lidt trælse egenskaber: 

Størrelsen. Den første soundbar har absolut ingen problemer med lyden, men den størrelse er ikke sådan lige at kimse ad. Med en højde på 13,5 centimeter en dybde på 17,1 og en bredde på 126 centimeter, kræver den i det mindste et enten meget højt placeret tv - eller en vægmontering af tv'et, der giver soundbaren sit eget møbel at boltre sig på.

Prisen: Omkring 19.000 skulle trækkes fra dankortet, for at slå kløerne i den første Soundbar fra Sennheiser. Det er en pris, der nok får mange til at overveje, om ikke et mere konventionelt surround-system er vejen frem. 

ANNONCE
Sennheiser Ambeo Soundbar Plus - Sennheiser Ambeo Plus: 3D-lyden er overvældende i ny, billigere soundbar Sennheiser Ambeo Soundbar Plus

Derfor giver det god mening, at Sennheiser nu har afsløret en ny, mindre soundbar, der følger mere konventionelle mål, hvor den faktisk kan placeres under et stående tv - uden at inddrage skærmareal som medfølge. 

Den nye Soundbar hedder Sennheiser Ambeo Soundbar Plus - og den blev lanceret under IFA 2022, sammen med en ny trådløs subwoofer. 

ANNONCE
Sennheiser Ambeo Plus: 3D-lyden er overvældende i ny, billigere soundbar

Vi var til stede under produktafsløringen, hvor vi fik en demo af den nye soundbar. 

Præsentationen af soundbaren blev dog koblet med intet mindre end tre subwoofere - fordi Sennheiser ønskede at "ryste jorden" under tilskuerne. Vi kunne ikke høre soundbaren uden understøttelse af subwooferen - hvorfor vi ikke kan udtale os om dens performance uden et solidt basboost, men...

Præsentationen ag AMBEO-soundbaren var imponerende. Under præsentationen blev vi blandt andet taget i gennem Dolby Atmos sener fra seneste Bond-film - og undervejs slog Sennheiser AMBEO-tilstanden til og fra, så man for alvor kunne høre forskellen. 

Bottomline: Sennheisers Ambeo-soundbar præsenterer til dato den bedste rumfølelse, jeg nogensinde har oplevet i et soundbar-setup, uden andre understøttende enheder end en subwoofer!

ANNONCE
Sennheiser Ambeo Soundbar Plus - Exploded - Sennheiser Ambeo Plus: 3D-lyden er overvældende i ny, billigere soundbar Sennheiser Ambeo Soundbar Plus - Exploded

Selve AMBEO-teknologien deles med den større MAX-soundbar, men det fysiske aftryk er mindre - højttalerener en 7.1.4 soundbar, med mulighed for at tage basfrekvenserne ned til 36 Hz - og hvis man kobler med en Ambeo Sub, kan bastrykket tages helt ned til 27 Hz, hvilket giver den heftige dybde, som komplimenterer 3D-oplevelsen på bedste vis. 

Den nye soundbar måler kun 105 centimeter i bredden og syv centimeter i højden - og det gør den en anelse mere kompakt og lettere at passe ind i indretningen. Og så er den væsentlig billigere end storebror-modellen, der med sine 18.999 kroner, var blandt de dyreste soundbars på markedet (indtil B&O kom med en til godt 50.000 kroner).

Sennheiser Ambeo Soundbar Plus kører på AMBEO|OS styresystemet der understøtter streaming fra AirPlay 2, Spotify, Tidal, Chromecast og diverse stemmeassistenter. 

Her har man uden tvivl lavet et interessant produkt i en formfaktor der passer mange flere, end det første skud - det eneste spørgsmål der stadig står ubesvaret: Kan Ambeo Plus levere bas nok, til at klare sig nogenlunde uden en subwoofer? 

 

Pris og tilgængelighed

Sennheiser Ambeo Plus lanceres til en vejledende slagspris på 1499 euro - mens den nye Ambeo Sub får et prismærke på 699 euro - begge går i handlen omkring 22. september 2022 - og forventes at kunne findes på hylderne hos HiFiKlubben

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce