Connery

Test: Sonos Beam (Gen. 2)

Sonos' mindste soundbar var god. Nu endnu bedre.

5 ud af 6 stjerner

Hvis du elsker din hjemmebiograf, er Sonos Beam nok ikke det mest oplagte valg for dig. Beam, den mindre af Sonos’ to soundbars, er ikke en frygtelig stor højttaler - men dens kompakte størrelse har sin egen appeal, der måske især gør den godt egnet til mindre rum - en gaminghule eller endda soveværelset - og i oktober 2021 blev soundbaren lanceret i en ny generation, der forbedrer på små punkter, som samlet set giver rigtig god mening. 

ANNONCE
Sonos Beam (Gen 2) - Test: Sonos Beam (Gen. 2) Sonos Beam (Gen 2)

Højttaleren har fået et lille løft i designet - et højttalergitter i nyt materiale og udformning udgør den primære ændring her - selve lydenhederne og deres akustiske opsætning er den samme, og den primære opgradering er at finde i en stærkere processor, der medfører et sæt nye funktioner. 

Hvis du skæver til, hvordan Sonos markedsfører Beam (Gen 2), vil du opdage at der bliver snakket rigtig meget om Dolby Atmos - forståeligt, for lydsignalet der med rette tekniske setup giver et vildt og rumligt lydbillede, er den nye guldstandard at ramme. Jeg er her for at fortælle dig, at du ikke skal købe Sonos Beam, hvis du synes det lyder som en billig genvej til Dolby Atmos-lyd - for selvom højttaleren understøtter lydsignalet og spiller rigtigt godt for sin størrelse, får den ikke højden med. 

Det der gør Beam (Gen 2) til en velkommen opdatering, er den underliggende teknologi, der muliggør understøttelsen af Dolby Atmos: At soundbaren er modtagelig overfor eARC HDMI 2.1 signalet. 

Da Sonos annoncerede denne soundbar, var jeg hurtig til at begejstres over inklusionen af eARC, for det gør multifunktions-soundbaren til et væsentligt mere fremtidssikret stykke elektronik, end forgængeren. 

ANNONCE
Sonos Beam (Gen 2) - Test: Sonos Beam (Gen. 2) Sonos Beam (Gen 2)

eARC / HDMI 2.1 kan håndtere meget mere data end tidligere standarder, og i kombination med en kraftigere processor, som rent faktisk har mulighed for at bearbejde signalet - og skabe en virtuel surround-fornemmelse i lydbilledet - er det en opgradering der er værd at bemærke, så lad mig udpensle det:

Sonos har dedikeret al den ekstra processorkraft i soundbaren, til at behandle signalet den modtager (ex. Dolby Atmos), og pensle lyden meget mere ud, i det samme akustiske højttalersetup, som altså består af en midter-diskant og fire mellemtone-woofere, der får hjælp til de lave frekvenser med tre passive basenheder.  Resultater er, at Beam (Gen 2), er bedre til at skabe et dybere lydbillede - som især er mærkbart i mindre rum. 

Samtidig sørger eARC signalet for at lyden kommer med minimal forsinkelse - og det er en ret lækker ting, for en lydenhed, som skal levere lyden synkront med et billede på en skærm. I-s-æ-r mærkbart hvis du gamer med lyd fra soundbaren. 

ANNONCE
Sonos Beam (Gen 2) - Test: Sonos Beam (Gen. 2) Sonos Beam (Gen 2)

Lyden fra Sonos Beam er ikke en mirakel-lyd. Soundbaren er kun 65 centimeter bred, og de fem aktive højttaler-enheder kan ikke alene spille op, som et setup med en særstående subwoofer som support - men lyden fra Sonos Beam leverer alligevel en overraskende positiv, i bastunge actionscener. 

Som dedikeret soundbar, er Sonos Beam lettere at forsvare, end en standalone-soundbar, der ikke er udstyret med eARC-funktionalitet, men den er stadig forholdsvis pebret mini-soundbar til en pris på 3.749 kroner. Men det er jo også Sonos. 

Det er jo Sonos...

Ja, det er så. Og det betyder, at denne soundbar, ikke kun er en soundbar - men at den også indgår i Sonos Multiroom-økosystem, som altså indgår på lige fod med andre streaminghøjttalere i Sonos-universet. Det betyder at den for alvor begynder at give mening, hvis du både går med drømme om at forbedre den elendige lyd fra standardhøjttalerne på dit TV og i samme ombæring går og drømmer om at tilføje flere højttalere til din Sonos-samling. 

Beam (Gen 2) er altså også brugbar med Sonos-appen, ligesom den har Apple AirPlay 2 for styring direkte med din iPhone, ligesom det også er muligt at dedikere en af to stemmeassistenter på højttaleren - her kan man vælge mellem at kunne tale med sin højttaler via Amazon Alexa eller Google Assistant - og stemmeassistenterne er også tilgængelige for danske brugere. 

Det betyder at beam har indbygget mikrofon, men denne benyttes desværre ikke til at køre Sonos' automatiske akustiske lydopsætning Trueplay - der altså kun kan opsættes, hvis du er i besiddelse af en iPhone - sorry Android-brugere. 


For at få det fulde potentiale ud af 2. generation af Sonos Beam, forudsætter det, at du har et TV, som er udstyret med eARC/HDMI 2.1 - hvilket først rigtigt er at finde på modeller fra 2020 og frem - og langt fra alle, endnu. Så vær opmærksom på dette, hvis du drømmer om at trække Dolby Atmos-lignende lyd, ud af den lille soundbar. 

Men hvis du leder efter en smart lille soundbar, der skal berige din tv-oplevelse med markant bedre lyd og en sideløbende Sonos-funktionalitet - ja så er Beam (Gen 2) en god - og bedre løsning end den første generation - alternativ Sonos Arc, der både leverer større lyd men altså også fylder mere - til en højere pris.  

Pris og tilgængelighed
Sonos Beam (Gen 2) koster 3.749,- kroner. Soundbaren er tilgængelig i sort og hvid. Forhandles blandt andet hos HiFklubben.dk

ANNONCE
Sonos Beam (Gen 2)

Mini-soundbar med eARC understøttelse, Sonos-multiroom-funktionalitet og stemmeassistenter

Højttaler-enheder: 1x diskant, 4x midwoofers
Forstærker: Fem Class-D digitale forstærkere
Foribndelser: WiFi, HDMI eARC, Ethernet, Infrarød, Apple Airplay 2
Andre funktioner: Sonos S2, Stemmeassistent: Amazon Alexa eller Google Assistant, Sonos Trueplay
Størrelse: 65x10x6,9 cm (BxDxH)
Vægt: 2.8 kg

Lanceringsdato: 5. oktober 2021

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce