Connery

Beosound 5 er Bang & Olufsens nye take på en bærbar højttaler

Her er den seneste high-end højttaler fra B&O

Bang & Olufsen, den den designbårne danske producent af high-end lydprodukter, har netop annonceret lanceringen af deres nyeste skud på stammen – den bærbare Beosound A5 højttaler. 

Dette nye design er skabt i samarbejde med dansk-italienske designduo GamFratesi og fusionerer nordisk og sydeuropæisk designkultur med Bang & Olufsens karakteristiske æstetik og lydkvalitet.

ANNONCE
Beosound 5 - Beosound 5 er Bang & Olufsens nye take på en bærbar højttaler Beosound 5

Den nye Beosound A5 er en high-end, bærbar højttaler, der er inspireret af fortidens ikoner og designet til fremtiden. Den fås i to farver: grå aluminium med front i vævede papirfibre og et lyst egetræshåndtag og en sort antracitversion med front og håndtag i mørk eg. Beosound A5 er designet til at passe ind i ethvert miljø, både indenfor og udenfor.

Højttaleren er udstyret med en 4-vejs driveropsætning og fire digitale forstærkere, der leverer en samlet effekt på 280 watt og en dynamisk 360-graders lyd. Beosound A5 har desuden en IP65-certificering, over 12 timers batterilevetid og en trådløs mobiloplader integreret på toppen, hvilket gør den til Bang & Olufsens mest fleksible højttaler til dato.

ANNONCE
Beosound 5 - Beosound 5 er Bang & Olufsens nye take på en bærbar højttaler Beosound 5

Beosound A5 er udformet med fokus på lang levetid, og den modulære opbygning gør det nemt at reparere og forlænge højttalerens levetid. Bang & Olufsen vil løbende lancere nye materialer og farver til højttalerens front, så Beosound A5 kan ændre udtryk og tilpasse sig ejerens personlige stil. Højttalerens centrale komponenter kan genanvendes, når den til sidst udtjener sin levetid, og dette understøtter Bang & Olufsens bæredygtighedsfokus.

Mozart-platformen, som Bang & Olufsen har udviklet, sikrer, at Beosound A5 kan opdateres med nye funktioner og forbindelser, så den kan udvikle sig i takt med teknologiens fremskridt og levere en fantastisk lytteoplevelse langt ud i fremtiden. Beosound A5 er kompatibel med en lang række teknologier, herunder Beolink Multiroom, Airplay 2, Chromecast, Spotify Connect og Bluetooth 5.2.

ANNONCE
Beosound 5 - Beosound 5 er Bang & Olufsens nye take på en bærbar højttaler Beosound 5

Beosound A5 vil være tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på bang-olufsen.com fra den 27. april 2023. Vejledende pris for Beosound A5 i Nordic Weave er 7.499 kroner, og for Beosound A5 i Dark Oak er prisen 8.299 kroner.

Del

Seneste nyt

Annonce