Connery

Smart Soundbar 900: Her er Boses første Dolby Atmos Soundbar

All-in-one højttalersystem fra Bose

Bose Smart Soundbar 900 er den første soundbar fra lydvirksomheden, der understøtter Dolby Atmos - og en ret ambitiøs en af slagsen. 

Bose har for vane at pakke god lyd ind i ret små pakker, og det gør sig egentlig også gældende for den største soundbar, der pt kan købes hos brandet: Den har en højde på blot 5.82 centimeter og en længde på 105 centimeter - der gør det let at placere under et tv i størrelsen 50" eller derover. 

Samtidig er designet også stramt med en metalgril der omfavner hele fronten, mens toppen af højttaleren der også leverer touch-controls er pakket ind i ridsefast tempereret glas. 

ANNONCE
Bose Smart Soundbar 900 - Smart Soundbar 900: Her er Boses første Dolby Atmos Soundbar Bose Smart Soundbar 900

Surroundhøjttaleren skal for at kunne levere 'Dolby Atmos' også sende lydkanaler op i luften - og det sker ved to højttalerenheder, der skyder rumlyden op fra kanaler i toppen af hver siden af soundbaren, og således ender det samlede højttaler setup med at hedde 5.0.2 - og skal man have ekstra basdimensioner mad, er der selvfølgelig en sub til den slags (Sælges seperat).

All-in-one
Alt-i-en konceptet hos Bose resulterer i en perlerække af forbindelsesmetoder: Foruden at understøtte eARC til tv-forbindelsen, er soundbaren både udstyret med WiFi og Bluetooth, og kan stemmestyres med enten Google Assistant eller Amazon Alexa. 

Ligeledes er der indbygget app-control med Spotify Connect, AirPlay 2 og integration, så andre (Bose) smart-højttalere kan indgå med soundbaren i et komplet multiroom-lydsystem. 

Pris og tilgængelighed
Bose Smart Soundbar 900 blev først introduceret i efteråret 2021, men er altså nået til danske forhandlere i foråret 2021, hvor den vejledende pris lander på 7.799 kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce