Connery

TCL lancerer ny RAY-DANZ soundbar med trådløs sub og baghøjttalere til meget pæn pris

Skru op for hjemmebiografen

Måske er du allerede stødt på TCL i din lokale elktronikforretning? Det kinesiske elektronikmærke har eksisteret i mere end 40 år, men er først i løbet af de sidste par år, for alvor begyndt at findes på hylderne i Danmark - og særligt deres prisbillige tv, med specs der sparker opad, er blevet taget godt imod herhjemme. 

Under elektronikmessen IFA 2022 præsenterede TCL Electronics blandt andet en række nye vilde tv, i det de selv kalder XL-kollektionen - men der blev også plads til et ret interessant surround-setup. 

TCL RAY-DANZ X937U er navnet på det spændende sæt, hvis hovedfeature er en 7.1.4 kanals soundbar. 

TCL har formgivet den i meget tidstypisk stil og pakket det ind i blandt andet stål og højttalerstof, spundet af genbrugsplast. 

ANNONCE
TCL X937U - TCL lancerer ny RAY-DANZ soundbar med trådløs sub og baghøjttalere til meget pæn pris TCL X937U

Produktnummeret dækker dog over mere end en soundbar - med i sættet får man nemlig også en trådløs subwoofer og to trådløse baghøjttalere, der samlet set gør det let at sætte en pæn lille surround-biograf op i stuen. 

Sættet leverer Dolby Atmos og DTS:X og er udstyret med HDMI 2.0 eARC, udgang, med højttalere der tilpasser sig det enkelte rum ved hjælp af software - som gerne skulle give den helt optimale 3D-fornemmelse i et givent rum. 

Samtidig er sættet udstyret med Bluetooth og kan integreres med trådløse services som Google Assistant, Alexa og Apple AirPlay. 

ANNONCE
TCL X937U - TCL lancerer ny RAY-DANZ soundbar med trådløs sub og baghøjttalere til meget pæn pris TCL X937U

Samlet set, står sættet altså med en lang række af de features, som mange drømmer om at kunne drage nytte af, i et setup, hvor dagligstuen også gerne skulle kunne fungere som en troværdig hjemmebio-oplevelse. 

Det helt store wow-point i denne nyhed, er prisen for den samlede pakke. TCL X937U-kittet bestående af soundbar, trådløs subwoofer og trådløse baghøjttalere lanceres nemlig i Danmark til en samlet pris på 5.990 kroner - og det er altså en billig pakkeløsning, som man skal kigge langt efter hos konkurrenterne, hvis man ønsker at trække lyden fra det populære Dolby Atmos-codec. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce