Connery

Polestar O2: El-cabriolet med indbygget drone

Polestars seneste koncept er lidt af en gadget-drøm!

Polestar har sammenkogt en ny konceptbil, der godt nok er baseret på deres eksisterende Precept-fremtidsdrøm - men alligevel er helt sin egen. 

Polestar 02 hedder den unikke elbil, der ifølge fabrikanten er "Et bud på en elektrisk performance-cabriolet".

ANNONCE
Polestar O2 - Polestar O2: El-cabriolet med indbygget drone Polestar O2

Alene designet er en tillokkende faktor i konceptbilen, hvor Polestar godt nok understreger deres bæredygtige visioner med ambitioner om omfattende brug af genbrugsmaterialer, men mest af alt satser på begejstring og køreglæde. 

Polestar O2 er er skruet sammen til at give en dynamisk køreoplevelse, med høj krængningstabilitet og et skarpt styrtøj - der lader sig gøre takket være en specialdesignet aluminiumplatform. 

Indbygget drone, ja!

Polestar O2 er jo lidt af en gadget i sig selv, men det toppes med en integreret automatisk drone, der er placeret bag bagsæderne, og er i stand til at lette under kørsel, så bilen kan filmes i bevægelse. 

Dronen er udviklet af Hoco Flow, og er i stand til at flyve til og fra bilen ved hastigheder helt op til 90 km/t. 

Se Polestars visualisering af Drone-funktionen i videoen her: 

ANNONCE

Polestar har ikke afsløret planer for produktion af det fremviste koncept, men oplyser at man planlægger at lancere tre nye biler i løbet af de kommende tre år, der hver især har potentiale til at realisere nogle af idéerne fra mærkets konceptbiler. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt