Connery

The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom har fået udgivelsesdato og trailer

Efterfølgeren til det fantastiske Breath of the Wild er på plads

Nintendo Switch har vist sig at være en sejlivet konsol, der har fundet sin helt egen plads i markedet udenfor Sony og Xbox' vilde hardware-kapløb, og mens der er masser af muligheder på Switch, er der ikke læssevis af titler der er absolut must-play - men et af dem der er - udkom i 2017 sammen med Switchens indledende lancering: The Legend of Zelda: Breath of the Wild. 

Action-RPG'et har i år solgt mere end 28 millioner eksemplarer - og er altså til dato det 25. mest solgte spil nogensinde. 

Nintendo har i nogen tid teaset en efterfølger - og efter en ny runde Nintendo Direct, er både titel og udgivelsesdato lagt på plads:

Næste spil i Zelda-serien hedder The Legend of Zelda: Tears of Kingdom og det udkommer til Nintendo Switch den 12. maj 2023!

Sammen med Zelda-afsløringen, der åbenlyst var den helt store overskrift, har Nintendo også afsløret at det klassiske GoldenEye 007 fra Nintendo 64 udkommer i Nintendo Switch Online servicen - og så er der også blevet annonceret et Octopath Traveler II, der dukker op i februar 2023.

ANNONCE
Zelda: Tears of the Kingdom
Del

Seneste nyt

Annonce