TKO: Tekken 8 puncher ind på den nye konsolgeneration
Snart kan du uddele Tekken-øretæver i endnu bedre grafik
Tekken er måske nok en fast fighting-favorit blandt rigtig mange gamere, men der er nu gået mere end 7 år siden sidste spil i serien, Tekken 7, blev udgivet - og den nuværende konsolgeneration har næsten været på markedet i to år.
Det bliver der rodet bod på nu, for Bandai Namco kunne annoncere næste spil i serien på PlayStations seneste State of Play: Tekken 8 er på vej!
Spilannonceringen følges selvfølgelig af en trailer - og det er imponerende sager - ikke mindst fordi den er skabt fra direkte real-time gameplay-footage og ikke pre-renderet som cinematic: Yes, der er 60 FPS i Tekken 8.
Grafikken er blevet løftet væsentligt - men historien om Tekken føres også direkte videre fra Tekken 7 - denne gang er der fokus par far-søn duellen mellem Kazuya Mishima og Jin Kazama.
Tekken 8 har endnu ikke en bekræftet lanceringsdato, men vi krydser fingre for 2023 - vi har nogle knapper der skal smadres. Bandai Namco bekræfter at spillet udkommer til både PlayStation, Xbox og PC.