Connery

Octopath Traveler [Anmeldelse]

Moderne retro-rpg til Switch

5 ud af 6 stjerner

Da jeg første gang så Octopath Traveler, slog jeg det let hen: Et Nintendo Switch spil, der trækker utroligt meget på nostalgien fra gamle 16-bit JRPG's... Hvor fedt kan det egentlig være?

Men da der løbende blev løftet mere af sløret for spillet, blev jeg alligevel en smule mere hooked. Og nu står jeg så her: 24 timer inde i en af de mest afhængighedsskabende simple RPG-spil, jeg længe har haft hænderne på. 

Octopath Traveler

Octopath Traveler er noget så sjældent, som et Nintendo Switch-eksklusivt spil, udviklet af en ikke-Nintendo-eksklusiv publisher, nemlig Square Enix. 

Det er let at kaste et blik på spillet, og se kærlighederklæringen til de gamle japanske RPG-spil. Det er båret igennem af Pixel-art fra ende til anden, og allerede her kan man godt glæde sig til et nostalgi-trip, men det er mere end bare nostalgi. 

Spillets titel henviser til de otte forskellige karakterer, som er spilbare i spillet. Man starter ud med at vælge sin favorit, men det bliver lynhurtigt klart, at man på kort tid kommer til at støde på de andre karakterer i løbet af spillet, og man får også lov til at spille dem. 

Helt simpelt forklaret: Det her er et team-båret, turn-based RPG. Man samler sit team på op til fire karakterer, og har så mulighed for at udskifte i holdet, alt efter hvilke udfordringer man støder på - eller hvilke historier man vil forfølge. 

Herfra handler det om at følge de mange quests, og undervejs sørge for at øge levels på sit team, noget der primært sker gennem random encounters - der fremprovokeres spontant når man bevæger sig rundt i den forholdsvis store pixel-verden. Det spontane element og de turbaserede kampe sender tankerne mod blandt andet Pokémon, men i endnu højere grad: Ældre Final Fantasy spil. 

Octopath Traveler [Anmeldelse]

Det der gør Octopath Travler til mere end et hurtigt nostalgi-fix, er kombinationen af den kærlighed der er lagt i den retrolignende kunst, der trods looket bygger på Unreal Engine 4, og har nogle absurd lækre grafiske effekter, et fantastisk stemningsfyldt soundtrack - og et kamp- og levelsystem der både er tilpas simpelt og samtidig uhyggeligt afhængighedsskabende. 

Octopath Traveler [Anmeldelse]

Octopath Traveler viser, at et spil sagtens kan være fantastisk i 2018, uden at have God of War-imponerende grafik, så længe historien og mekanikkerne er på plads. 

Umiddelbart kunne spillet sagtens ligne noget, der er for børn - meeen, mange af historierne er faktisk overraskende mørke og tunge: Den forældreløse adelspige der har mødt en skæbne som indespærret og misbrugt dansepige i en slidt ørkenby. Krigeren der har tabt sit livs formål, fordi han ikke kunne formå at afværge det tragiske snigmord på personen han havde svoret troskab til. Den naive healer, der redder en mand der er mistænkt for mord - og som tak for husly og healing får konen slået ihjel. Startpunkterne for mange af karakterne findes på et lavpunkt i deres liv - og det er her, der virkelig er grobund for skabelse af helte og legender. 

Det helt smukke ved Octopath Travler er måden hvorpå, de forskellige uafhængige historier sammenvæves, og skaber en større sammenhørighed mellem de uheldige skæbner. Der er virkelig lagt arbejde i en fantastisk interaktiv forælling, der sammen med afhængighedsskabende progressionsmekanismer, gør spillet til en særlig perle på den ellers meget uskyldige og legeglade Nintendo Switch. 

Del

Seneste nyt