Connery

OnePlus 12 er nu på gaden... I Kina

OnePlus har afsløret et powerhouse af en flagskibsmodel

I Kina får de efterhånden ofte mulighed for at have det helt nye cutting-edge hardware i hænderne, før her i Europa. Meget af det handler nok om logisitk og planlægning, og så er der bare rigtig mange brugere at gøre glade dernede. 

OnePlus har igen i år lanceret deres nye topmodel i Kina, før den formentlig finder vej til Europa - og os, i starten af 2024. 

Så lad os lige kigge ind i, hvad det er for en sag der er blevet præsenteret i Kina: 

OnePlus 12. Det hedder det nyeste flagskib fra "Never Settle"-mærket. 

ANNONCE
OnePlus 12 - OnePlus 12 er nu på gaden... I Kina OnePlus 12

Den nye topmodel bygger videre på sidste års design, med det store runde kamera-hus med Hasselblad-branding. Kameraet består af et tripple-system bestående af et 50MP hovedkamera, et 64MP periskop-telefoto kamera med 3x zoom og et 48MP ultravidvinkel-kamera. Altså er megapixel-tallet godt i gang, for hvad der forhåbentlig bliver en interessant kameramobil, som måske endda overgår den nyligt lancerede foldbare OnePlus Open

Hvad der også er spændende er en ny 120Hz 2K skærm, der hæver lysstyrken til 4500 Nits, der gerne skulle tage konkurrencen op mod et par andre konkurrenter, der virkelig sender lysstærke skærme på markedet. 

Hjertet i den nye topmobil er det spritnye Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3 chipset. Det er mega spændende for performance-buffs, fordi Qualcomm selv har udtalt, at deres opdaterede flagskibchip ikke alene er 25% hurtigere, men også 25% mere effektiv end deres forgænger - hastighedsforbedringen er nice, men måske ikke det største hurdle - hvor effektiviteten til gengæld er en kærkommen tilføjelse, der reelt betyder at Android og OnePlus smartphones i det kommende år forhåbentlig får mere end "all-day battery". 

Batteriet, der er en af OnePlus helt store kæpheste, er også blevet opgraderet. Lynopladningen med det røde kabel er denne gang med 100 Watt - og så er den trådløse opladning tilbage hos OnePlus - denne gang med 50 Watt AIRVOOC-opladning, der bliver vildt spændende at se i aktion. (Til sammenligning er iPhones kablede hurtigopladning stadig fastlagt i omegnen af 30 Watt)

Batteriet er samtidig imponerende stort med en kapacitet på 5400 mAh. 

Alle disse specifikationer har lagt i ovnen til en heftig flagskibssmartphone, der virkelig kan sparke noget performance igennem.

For at imødekomme ekstreme brugsscenarier, er smartphonen også blevet udstyret med et kølesystem, som OnePlus kalder "Dual Cryo-Velocity Cooling System". Hvad det reelt dækker over, er lidt svært at blive klog på, men i praksis skulle smartphonens kølesystem have et udvidet overfladeområde, der sørger for en bedre spredning af kølemateriale og dermed temperaturen på smartphonen.

Resultet skulle gerne være, at du aldrig står i en situation, hvor du har en smartphone der melde time-out på grund af overophedning. 

Hvornår kommer OnePlus 12 til Danmark?

OnePlus Danmark begyndte at tease OnePlus 12 den 27. november, på deres officelle SoMe-kanaler, men på nuværende tidspunkt kender vi hverken til en pris eller en dansk lanceringsdato. 

Sidste år fulgte OnePlus 11 deres kinesiske vinterlancering med en global lancering den 7. februar - og det er nok ikke meget forkert, at forvente en nogenlunde lignende plan for OnePlus 12. Men måske vælger OnePlus at overraske med en tidligere lancering? Hvem ved...  

ANNONCE
OnePlus 12
?si=OKQqHhpdKKKDqXKl
Del

Seneste nyt

Annonce