Connery

Samsung Galaxy S23 FE: Nu med danske priser

Light-udgaven af Samsungs seneste topmodel har fået sin pris

Efter at have annonceret en ny mobil med FE-tilnavnet tilbage i oktober, er Samsung nu også klar med prissætningen for den kommende versionering af basismobilen fra årets flagskibslineup

Samsung Galaxy S23 FE lander i butikkerne til en pris der starter ved 5.499 kroner. 

ANNONCE
Samsung Galaxy S23 FE - Graphite - Samsung Galaxy S23 FE: Nu med danske priser Samsung Galaxy S23 FE - Graphite

Men hvad er det så man får? 

Samsung har tidligere forklaret FE-navnet som en forkortelse for 'Fan Edition'. Det læner sig stadig en smule op af Apples 'SE'-editions - altså en lettere løftet, prisvenlig udgave af en populær topmodel. 

Og det er i essensen også hvad Samsungs FE-modeller er. 

Den sidste FE-model fra Samsung var med Galaxy S21 FE, og det er nok fint at vi springer en modelårgang over, for meget nyt er der heller ikke at komme efter. 

Den nye Samsung Galaxy S23 FE, er baseret på forårets S-modeller, og både design og en lang række funktioner deles med disse. 

I den nye FE-udgave finder vi en række fede funktioner som en lækker adaptiv 120Hz-skærm på 6.4", et triple-kamera setup, med 3x optisk zoom på telefoto-linsen og et rigtigt pænt batteri med 4.500 mAh kapacitet. 

Som de andre smartphones i Samsungs S-serie, er FE-modellen også understøttet af en IP68-certificering for vand- og støvtæthed - og trådløs opladning - et par meget typiske flagskibs-funktioner.

Kombinationen af alle de her funktioner er i følge Samsung "Den perfekte start" for dem der ønser at opleve Samsung Galaxy-flagskibsenheder for første gang. Altså en form for gateway-produkt til at blive en ægte Galaxy go-getter.

Mens den nye model ikke er helt identisk med den ordinære S23, er der forskellige ting der taler for og imod. Den relativt lave startpris er selvfølgelig et kæmpe plus. På den anden side, er den nye model udstyret med Samsungs egen processor-chipset Exynos 2200. Det er som sådan ikke en dårlig ting, men - det er en processorplatform der så dagens lys i starten af 2022, og ikke helt så kraftfuld som Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2, som den øvrige S23-serie blev lanceret med i starten af 2023. 

Samsung Galaxy S23 FE tyder altså på at være et rigtigt fint bud på en god mainstream-smartphone, hvor man får fin performance til langt de flestes daglige smartphone-behov. 

Samsung Galaxy S23 FE - Pris og tilgængelighed

Samsungs nye Fan-edition får som tidligere beskrevet en pris der starter i omkring 5500 danske kroner, opdelt på følgende modeller: 

128GB lagerplads-versionen står i vejledende pris på 5.499 kroner

256GB lagerplads-version koster fra 5.999 kroner. 

Farverne som S23 FE fåes i er: Purple, Mint, Graphite og Cream. 

Tilgængelig fra 11. december 2023. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce