Test: OnePlus Open

OnePlus Open er uden sammenligning den vildeste mobil som er kommet fra mærket til dato - og mens den rent faktisk minder umådeligt meget om en Oppo-model, der netop er landet på markedet i andre dele af verden, er der kælet nok for den, til at den rent spirituelt er en OnePlus. 

Hvad gør en OnePlus? Hvis vi ser bort fra det prisbillige mærkat, som mange OnePlus brugere mon ellers har et varmt forhold til, består det af tre hoveddele:

- Den fysiske alert-slider, der adskiller OnePlus fra de øvrige Android-mærker.
- Konkurrencedygtig hardware 
- OnePlus' Oxygen brugerflade  

De tre punkter, kan vi godt sætte tjek ved, når det kommer til OnePlus Open. 

OnePlus Open er på mange måder en ekstremt lækker smartphone - den foldbare formfaktor, der kommer med lidt udfordringer i forhold til størrelsen, har de formået at skære ned til end sammenfoldet tykkelse på 11.7 mm, mens den udfoldet måler blot 5.8 mm i tykkelsen, det er for store dele af smartphonen en mærkbart slankere tykkelse end Samsung Galaxy Z Fold5 (Den kommer jeg til at nævne flere gange), og med en vægt på 239 gram, er den også lettere. 

Det der i virkeligheden imponerer, er hvor tæt Opens formfaktor er, på en helt regulær smartphone uden foldeskærm - og det er helt sikkert en styrke. 

OnePlus Open er på forsiden udstyret med en flot skærm, med afrundede hjørner og med ekstremt minimale rammer, mens hængslet i den ene side giver en godt modpunkt til metalrammerne, der omkredser resten af mobilen. 

På bagsiden af Open finder du det meget iøjenfaldende kamerabump, der vel knapt kan kaldes et bump. Den kæmpemæssige CD-lignende plade der omkredser de tre kameralinser flankeret af Hasselblad-branding, er  en af to grunde (tænker jeg) til at OnePlus ellers har opnået så tynd en formfaktor på resten af smartphonen. Med kamerabumps handler det rigtigt tit om tilvænning - og mens jeg kan sætte pris på, at den i sammenfoldet tilstand rent faktisk giver smartphonen et fint balancepunkt, når den er placeret på en plan flade, er det lidt en anden snak når smartphonen er foldet ud. Kamerabumpet er det mest voldsomme jeg har oplevet til dato - helt uden sammenligning. 

Når man folder OnePlus Open ud, er afsløres den store foldbare skærm, med hvad der er ret imponerende, hvis man ellers har set på foldbare smartphones fra andre producenter - midter-rillen, eller folden om du vil, er mere usynlig end hvad vi har set på både Samsungs, Motorola og for den sags skyld Huaweis modeller - og det er en stærk feature at starte ud med. 

Lad mig forklare det lidt mere i dybden. På blandt andet Samsungs foldbare smartphones, har det været en af de mest hyppige spørgsmål jeg har fået: "Er det ikke irriterende, at skærmen har en bule?" - mit svar har altid været: Nej, egentlig ikke - for ligesom hos OnePlus Open, har de andre modeller heller ikke haft en synlig irritation i den betragtningsvinkel, man typisk bruger en foldbar mobil i - men fra yderpositioner - som eksempelvis en nysgerrig gadgetfan, der sidder ved siden af en - kan det altså se meget voldsommere ud, en hos OnePlus Open. 

Det kommer formentlig til at betyde, at OnePlus har lettere ved at vinde skeptiske første-gangs folde-fans ind, end konkurrenterne - men det vil tiden vise. 

Flex, baby flex

Hængslet på foldbare smartphones, er næstefter selve den foldbare skærm den helt store ting at naile, og OnePlus har givet deres bud på, hvordan det skal gøres. 

Ved hjælp af - formoder jeg - reverse engineering, er det lykkedes dem at nedjustere deres hængsel til at bestå af blot 69 dele, mod traditionelt over 100 dele. Det hængsel har OnePlus navngivet Flexion hængslet - og det lyder da også meget fedt. 

Den helt store overskrift i dét hængsel, er at OnePlus har stresstestet det til over 1.000.000 åbninger - det er et væsentligt hop over de godt 400.000 åbninger som hængslet i Samsungs Z Fold5 kan håndtere. Jeg har ikke selv testet det, så du må tage OnePlus' egne ord for det. 

En anden vigtig ting ved Opens hængsel, er at det lukker OnePlus Open helt i, når man klapper mobilen sammen - og på den måde er OnePlus Open - Oneplus' første smartphone direkte i konkurrence med Samsung, der også først i år opnåede denne forbedring. Det må siges at være godt klaret for brandets første udkast til en foldable. 

Hvad jeg ikke helt er tilpas med ved OnePlus' måde at styre hængslet på, er at det er mere fjedrene i sine bevægelser. Det betyder at det praktisk talt er umuligt at holde den foldbare smartphone i andre positioner end åben, halvåben og lukket - og i mine tidligere tests af Samsungs Fold har jeg sat stor pris på, et kunne åbne mobilen i en 120-graders vinkel - som men eksempel ville med en laptop. Det er selvfølgelig en smagssag - og to forskellige tilgange. OnePlus Open virker altså til at have et par trin, mens konkurrencen er en mere trinløs mekanisme, med mere styrke til at holde sig selv i position.

Red Alert

Det er efterhånden svært for mig, ikke at tænke 'OnePlus', når jeg hører ordsammensætningen 'Red Alert'. Lad mig forklare. OnePlus har gennem tiden brandet sig i stor stil på farven rød. Farven er gennemgående i mærkets indpakning, markedsføring og i den såkaldte 'Red Cable Club', Oneplus' community, opkaldt efter det næsten altid røde ladekabel, der følger med deres smartphone. Det samme gælder 'Alert Slideren' - den lille fysiske tre-punktsknap på siden af en OnePlus-mobil, der lader brugeren skifte lynhurtigt mellem lydtilstande. 

Sidste år så det i et kort øjeblik - eller et halvt års tid - ud som om OnePlus havde droppet Alert slideren - OnePlus 10T launchede uden. Katastrofe. Den var dog tilbage med OnePlus 11 i foråret - og på OnePlus Open er den heller ikke glemt. 

Siden kinesiske Oppo opkøbte og fusionerede med OnePlus i 2021, har der været eksperimenteret lidt med forskellige af OnePlus genkendelige træk, men det er godt at se, at nogle ting ikke kan slåes ihjel...

Det sjove er: OnePlus Open er rent faktisk identisk med en anden smartphone, der netop er lanceret: Oppo N3, deler både alert-slideren og kameraets Hasselblad-branding - og på den måde er fusionen altså ved at være komplet. Oppo N3 er i øvrigt den tredje generation af foldbar for det kinesiske mærke - der holder sig til Oppo på nogle markeder, mens OnePlus føres igennem i det meste af vesten. Og så ved du det. 

Skærm-lækkerier

Med det fysiske udseende på plads, vil jeg bevæge mig videre til hovedpunktet: Skærmene. 

Skærmene er det bærende punkt på enhver (foldbar) smartphone - og OnePlus har her sat en dartpil lige midt i skiven. Begge skærmene er helt fænomenale. 

Front-skærmen, der med sin størrelse på 6.31" optræder som en helt ordinær smartphone, kan benyttes akkurat sådan - og i virkeligheden behøver du jo rent faktisk aldrig at åbne din OnePlus Open - selvom det ville være højst mærkværdigt. 

AMOLED-skærmen har en solid 2K-opløsning og en variabel 120 Hz opdateringshastighed, er den god som dagen er lang - og så hjælper den helt vanvittige peak-brightness på 2800 nits, med at sørge for, at du også kan se hvad der sker på skærmen, selvom solen skinner direkte ind i skærmen på.. skærmen. Og det er altså bare cover-skærmen

Indvendigt gemmer Open så på det store svendestykke - en 7,82" skærm med samme peak-brightness på op til 2800 nits, igen 120 Hz variabel opdateringshastighed - og et skærmforhold der er næsten kvadratisk. 

Denne formfaktor låner sig godt til et væld af medier - og selvfølgelig er Instagram-fotos store og pæne. 

Det er dog ikke uden sorte bjælker, eller solide afklip, hvis du vil se film på skærmen - og her er formfaktoren måske ikke lige så Hollywood-venlig som konkurrenten fra Samsung, der har et bredere skærmformat at byde på. 

Til gengæld låner det udfoldede skærmformat sig særdeles godt til multitasking - altså muligheden for at arbejde med flere apps på samme tid i samme skærmbillede - men det vender jeg lige tilbage til. 

Lyden er okay. Intet videre banebrydende i lyden på OnePlus Open. Den understøtter selvfølgelig Dolby Atmos som det sig hør og bør på en flagskibsmobil i dag, men designet snyder en smule - for mens det ser ud som om der er fire højttaler-"grills", kommer der faktisk kun lyd fra de to af dem. OnePlus siger der er tre højtalere, den tredje har jeg ikke helt luret - men det kan være de tæller den man bruger til opkald. 

Flagskibsværdig hardware, med en enkelt misser

OnePlus har selvfølgelig udstyret deres vilde nye flagskib med det bedste chipset der er tilgængeligt lige nu. Qualcomms Snapdragon 8 Gen 2, er toppen af poppen - det samme er motoren i både OnePlus 11, konkurrencen fra Samsung og mange andre af årets absolut bedste mobiler. Og det er også hamrende effektivt i OnePlus Open. 

Det effektive flagskibs-chipset flankeres af 16 GB RAM, lynhurtige 512 GB lagerplads med UFS4.0 hastighed og så er der også understøttelse af de hurtigste trådløse signaler med WiFi 7 og %G - selvfølgelig - og dual-SIM understøttelse. 

Faktum her er, at OnePlus Open performer som en drøm. Det er svært at bede om mere. 

Kan det blive bedre? Hvad med batteriet?

OnePlus har udstyret deres foldbare med et 4805 mAh batteri - der sørger for at holde smartphonen kørende i en dag uden problemer (i hvert fald er det min erfaring gennem testperioden) hvis det skulle komme til at knibe med strømmen, er OnePlus på pletten med lynhurtig kablet opladning med den MEDFØLGENDE 67 Watts superVOOC-oplader, der fylder mobilen med en komplet opladning på under tre kvarter. Det er hurtigere end hos Samsung - og en af OnePlus kontinuerlige claim-to-fame punkter. 

Hvad der dog glimrer ved sit fravær, er muligheden for trådløs opladning... Jeg VED godt, at nogle sværger til kabel, og at man kan argumentere for at det ikke er nødvendigt med trådløs opladning, når man har en hurtig oplader. Det er fint nok, og nej det er ikke nødvendigt. Men når man lancerer sin dyreste smartphone til dato, og mangler en feature som alle de andre best-in-class modeller kan præstere er det altså ikke godt. 

Trådløs opladning ER kommet for at blive, og inden længe har vi den næste generation af QI-standarden, som kommer til at gøre det endnu mere effektivt og hurtigt. Praktisk talt alle nye elbiler er udstyret med trådløse opladere, og det er bare lettere og meget skønnere, bare at kunne kaste sin smartphone på en trådløs charger-pad, uden at skulle fægte med ladebrikker og kabler. 

Grunden til, at det går mig så meget på, er at OnePlus tidligere har innoveret betragteligt på teknologien og endda præsenteret nogle af de hurtigst trådløst-opladende smartphones på markedet overhovedet. Og hvis det er blevet sparet væk, for at man kan prale med en tyndere formfaktor - der alligevel bliver kompromitteret af de største kamperabump i verden, ja så ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige. Eller jo: Få det nu fikset, til næste gang!

Kamera: Nye løjer fra Sony

Kameraet i en smartphone - og særligt i en OnePlus-smartphone er et kapitel for sig. Det gælder selvfølgelig også OnePlus Open. 

OnePlus har endnu en gang gjort brug af kameraproducenten Hasselblad i deres branding af mobilen, og endnu en gang har eksperterne sat deres aftræk i form af nogle finjusteringer af farveprofilerne. Det vil OnePlus gerne gøre til en kæmpestor ting, men jeg er efterhånden nået til det punkt, at det er en ret overseelig feature, især fordi det primært er hardwaren og de grundlæggende software-features og AI-kunne fra chipsettet, der dikterer hvor godt mobilkameraet er i hverdagen. 

Når det så alligevel er værd at tale lidt mere om, er det ikke Hasselblads fortjeneste, men derimod Sony, der har leveret optikken til den nye mobil. 

OnePlus Opens store-kamera bump består af tre individuelle kameraer, der har hver deres job. 

Den primære linse er en 48 megpaixel Sony LYTIA-T808. Det er så markant en afstikker fra Sonys traditionelle mobilkamera-tilgang, at man er gået bort fra IMX-navngivningen, og altså nu taler til LYTIA. 

OnePlus Open er den første smartphone i verden, der benytter den nye LYTIA-teknologi, og hvorfor er det så værd at bemærke? Forklaringen bliver hurtigt meget teknisk, men i korte træk handler det om, at den 1.43" store sensor kan stakker dets pixels mere effektivt, så kameraet tager meget mere lys ind. Mere lys = højere detaljegrad - og for mange smartphones er det særligt i svagt belyste miljøer, at dette er vigtigt - og for OnePlus Open, betyder det at man her er i stand til at tage bedre fotos i mørke scenarier, end hvad der tidligere har været muligt fra et enkelt OnePlus-kamera. 

Den store synder i det høje kamerabump er telefoto-kameraet, der er at massivt stort zoom-kamera, der har 3x mekanisk optisk zoom, 6x "tabsfri" sensorzoom og op til 120x digital zoom. 120x zoomen er sjov og absolut ligeså gimmick-agtig, som den har været fra alle andre producenter der har claimet den slags vanvittige features - men den optiske zoom er funktionel, brugbar og sjov at lege med. 

Det sidste kamera er et 48MP ultra-wide kamera, der leverer den der helt store og brede vinkel, når du ikke helt kan komme langt nok fra dit motiv - og den er mærkbart ikke-lige-så-god i kvaliteten som de to andre linser - akkurat, som ultra-wide kameraer generelt er. 

Indvendigt i folden finder du et 20 megapixel-selfie kamera, som der af gode grunde ikke bliver gjort det store væsen af - selfies tager man selvfølgelig med hovedkameraet med cover-skærmen som søger, men det indvendige kamera alene er nice-to-have til videoopkald og den slags. Godkendt, videre. Det samme gør sig gældende for cover-skærmens selfie-kamera, der dog har 32MP at lege med - men igen, why bother med fotos, når der er et meget bedre kamera ved "åbningen"? 

Selfie-kameraer aside, så leverer OnePlus Open en ret så lækkert kamera-pakke, særligt for en foldbar smarthpone, en kategori, hvor det ultimative kamera indtil nu har været svær at få på plads. 

OnePlus rammer den godt, men det kommer også med prisen på et relativt stort kamerabump - men en ting er sikkert, hvis du får fingrene i OnePlus Open bliver du glad for, hvad foto-bjergbumpet rent faktisk kan levere. 

Oxygen UI i den foldbare tidsalder: MultiOxy 

OnePlus leverer som bekendt Android-baserede smartphones, der kører med et overlay af deres eget system OxygenOS. 

Der var en gang, hvor mærket brystede sig af, at deres styresystem næsten var lige så 'clean', som ren Android, foruden nogle designmæssige forbedringer - de dage er for længst overstået, og OnePlus er begyndt at preloade deres smartphones med flere og flere software-features, uden at det går hen og bljver direkte bloatware, som onde tunger ville kalde det. 

Den klinisk rene Android-oplevelse finder man efterhånden kun i Googles Pixel-smartphones, men for OnePlus Open er det ikke en ulempe - og i dette tilfælde. Æske tværtimod. 

Open, der indledningsvist gør brug af Android 13 med Oxygen 13.2 er bedre med det. Det er det fordi OnePlus klogeligt har valgt at smide nogle kræfter i, at udvikle nogle foldbar-specifikke features, der gør det mærkbart nemmere at multitaske på den udfoldede skærm. 

Som i Samsungs Fold5, præsenterer OnePlus også deres apps i en desktoplignende "start"-bar, der popper op i bunden af skærmen, når mobilen åbnes op. 

Sådan en funktion gør det meget lettere at 'dragge og droppe' specifikke apps ud på det store skærmareal, som på en gang kan præsentere ikke bare en eller to, men hele tre apps på samme tid. Dét er ikke i sig selv revolutionerende, men måden som man har fået det til at fungere på, er ret unikt: I stedet for at tilpasse de respektive apps helt i størrelse til den ledige skærmplads, skubber en app den anden ud "udenfor" det skærmområde og igen med den tredje app, her kan man så swipe sig til den rigtige størrelse og det nødvendige arbejdsområde på de aktive apps efter velbefindende. Det lyder måske en smule mystisk, men i praksis fungerer det helt vildt godt. Det er sker bag det hele er egentlig smart, selvom det virker som en funktion der er opstået ved en fejl (men det tvivler jeg på) telefonen arbejder simpelthen med et større aktivt skærmområde, end den rent fysisk har - og dermed kan den gengive apps i fuld funktionalitet, uden at skulle bøvlet alt for meget med at tilpasse dem i alt for specielle ratios og størrelsesformater, fordi det langt fra er alle apps der er optimeret til så mange forskellige "views". Det er en velkommen måde at tilbyde foldbar multitasking på, og muligvis en af de features, der virkelig kommer til at shine på den nye topmodel. 

Med sig i bagagen af løfter, kommer OnePlus Open med et løfte fra producentens side, om i hvert fald fire års software-opgraderinger og fem års sikkerhedsopdateringer. Det er pænt, men måske også det mindste man burde gå med til at godtage, for så dyr en smartphone. I hvert fald er det på linje med det minimum de største Android-flagskibe tilbyder i 2023 - inklusive Oneplus egen 11'er. 

Den dyreste OnePlus smartphone til dato:

Med inflation er det næsten altid som om, at en ny high end smartphone, er den dyreste nogensinde - men OnePlus Open tager et heftigt skridt, op til en vejledende salgspris på 14.000 danske kroner. 

Det er en pris der er til at tage og føle på - og under alle omstændigheder en højere pris, end jeg havde forestillet mig fra OnePlus, hvis begyndelse var at levere flagskibsdræbere til små penge. 

Med en intropris på 13.999 er OnePlus Open dog stadig godt 1800 kroner billigere, end konkurrenten Samsung Galaxy Z Fold5, da dén blev lanceret. I skrivende stund er det der dog kun 800 kroner der adskiller de to modeller. Det er ikke hvad jeg ville kalde en flagskibsdræbers prissætning. Men det er heller ikke hvad OnePlus selv kalder deres nye model. 
I et brev til anmeldere af deres nye smartphone, skriver OnePlus: “...OnePlus Open har all the cutting-edge bells and whistles som du kan forvente fra en kompromisløs 'årets bedste smartphone'.” Close, but no cigar, OnePlus.

Alligevel er OnePlus Open et grundlæggende herligt bekendtskab, der for OnePlus-følgere må stå som den ultimative mobil, og en bedrift der kommer til at skubbe innovationen for foldbare smartphones videre til hvad end det næste bliver.

OnePlus Open er i handlen fra den 26. oktober 2023, til en vejledende salgspris på 13.999 kroner.