Connery

Samsungs nye fjernbetjening høster strøm fra hjemmets radiobølger!

Er du klar til en fremtid uden døde batterier i remoten?

En interessant gadget-nyhed, der kommer til at gøre 2022 lettere for mange nye tv-ejere, er fremkommet i et produkt, som ellers står lidt som en sidenote: Fjernbetjeningen. 

Under årets CES stod Samsung som en af de få virksomheder med fuld tilstedeværelse, til trods for pandemiens jerngreb om messen, og mange af årets spændende nyheder er derfor også udsprunget af netop Samsung. 

Virksomheden slår både et slag for brugervenlighed og bæredygtighed, og dette kulminerer i 2022-versionen af virksomhedens multi-fjernbetjening Samsung Eco Remote.

Sidste års model droppede at bruge engangsbatterier, og i stedet udstyrede man fjernbetjeningen med en solcelle - og en USB-C indgang, til genopladning på mørke dage, hvor solens energi ikke er nok. Årets tilføjelse er blæret, omend den nok skal få et bestemt segment op af stolene. 

ANNONCE
Præsentation af Samsung Eco Remote 2022 - CES 2022 - Samsungs nye fjernbetjening høster strøm fra hjemmets radiobølger! Præsentation af Samsung Eco Remote 2022 - CES 2022

Ægte trådløs opladning

2022-udgaven af Samsungs fjernbetjening, har nemlig fået tilføjet funktionen "RF harvesting", hvilket betyder at fjernbetjeningen kan høste ekstra energi fra omgivende radiobølger - energi som altså både udsendes fra husets WiFi-routere og et eventuelt antennesignal fra tv'et. 

Fjernbetjeningen skal dog ikke overleve på radiofrekvenser alene - og ligesom sidste års udgave, er fjernbetjeningen stadig udstyret med både solcelle og en direkte opladnings-port. 

Formålet med videreudviklingen af fjernbetjeningen, er en indsats for at skrotte de knapt så miljøvenlige AAA-batterier. Samsung estimerer, at et skift til fjernbetjeninger med andre energikilder, vil kunne spare over 99 millioner batterier over en periode på syv år. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce