Connery

Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler

Elbilerne fra Sony får selvfølgelig en direkte forbindelse til PlayStation!

Da Sony præsenterede deres første elbilskoncept Vision-S i 2021, blev den fremvist som et koncept på, hvad fabrikken kunne håndtere af underholdningsløsninger i en elbil. Og selvom man på daværende tidspunkt pointerede, at der ikke var planer om selv at producere elbiler, lader det nu til at være tilfældet.

Under elektronikmessen CES2022, fremviste Sony nemlig deres seneste konceptbiler Vision-S 01 og Vision-S 02, som blev fulgt af annonceringen om en ny undervirksomhed: Sony Mobility Inc. 

ANNONCE
Fra venstre: Vision-S 02 og Vision-S 01 - Foto: Sony Mobility - Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler Fra venstre: Vision-S 02 og Vision-S 01 - Foto: Sony Mobility

Sony Mobility vil i løbet af 2022 begynde at undersøge mulighederne for at finde vej til EV (Electric Vehicle)-markedet.

De to nye konceptbiler fra Sony ser ud som om, at de har lånt lige dele designinspiration fra Tesla og PlayStation 5, og er et par meget teknologitunge vogne.

Vision-S 01 er en klassisk lav coupélignende sedan, mens Vision-S 02 bider ind i kompakt-SUV trenden, med en bil der i udtrykket er næsten lige så langt fra det klassiske SUV-look som en Tesla Model Y.

ANNONCE
Vision-S 02 - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler Vision-S 02 - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Sikkerhedssystemerne i de nye biler er bygget på en kombination af kamera-CMOS sensorer fra Sonys anerkendte kameravirksomhed, kombineret med LiDAR-sensorer, som gør bilen velforberedt til Level 2+ selvkørende funktioner. Der er også en del mobilteknologi pakket i kassen, som alt sammen foregår via 5G-data. 

Omkring hvert af sæderne har Sony præsenteret en ret spændende lydpakke, der ved hjælp af flere individuelle højttalere skaber 360 Reality Audio for passagererne - og så er der selvfølgelig det faktum, at bilerne vil have mulighed for indbygget remote-gaming fra en eventuel PlayStation-konsol som føreren måtte have i hjemmet. 

Hvad tænker du om Sony som bilproducent?

ANNONCE
Vision-S 01 - Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler Vision-S 01
Vision-S 01 interiør - Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler Vision-S 01 interiør
Vision-S 02 - Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler Vision-S 02
Vision-S 01 interiør - Sony søsætter ny virksomhed: Vil sælge elbiler Vision-S 01 interiør
Del

Seneste nyt

Annonce