Connery

Mazda CX-60 Plug-in får danske priser

Ny SUV fra Mazda lanceres alene som plug-in hybrid

Mazda CX-60 er er den første store SUV på Mazdas nye platformsarkitektur, hvor motoren ligger på langs - men trækker på baghjul (eller alle fire). 

Den nye platform giver bilen kortere udhæng med en lang akselafstand - og en lang front, der taler pænt ind i Mazdas KODO designsprog. 

ANNONCE
Mazda CX-60 - Mazda CX-60 Plug-in får danske priser Mazda CX-60

Hos Mazda dykker man for øjeblikkelet kun ned i den nye model som Plug-in hybrid, hvor en 2.5 liters benzinmotor kobles med elmotor og en batteripakke på 17.8 kWh. 

Den elektriske rækkevidde alene opgives til 63 kilometer ved blandet kørsel - og den kombinerede brændstoføkonomi lyder på 66.7 km/l (WLTP). 

Foruden en pæn elektrisk rækkevidde for en SUV af den størrelse, er der også en pæn ydelse på plug-in'en: 327 hestekræfter, et omdrejningsmoment på 500 Nm og en 0-100km/t sprint på 5.8 sekunder bliver det til. 

Mazda CX-60 har et bagagerum på 570 liter - 1726 liter med nedklappet bagsæde - og så er der mulighed for at trække op til 2500 kilo på anhængertrækket. 

Her er de danske priser: 

CX-60 Exclusive-Line til 458.000 kr. har som den eneste stofsæder som standard, mens Homura og Takumi har henholdsvis sort og hvidt læder.

CX-60 Homura til 476.250 kr. er den sportslige variant med sorte og mørktonede designelementer udvendigt og et sort læderinteriør.

CX-60 Takumi til 487.800 kr. er den mest eksklusive variant med et tydeligt japansk præg på materialevalget indvendigt. Udover det hvide nappalæder er der anvendt fint forarbejdet ahorntræ samt eksklusive japanske tekstiler.

Udstyrspakkerne består af en Comfort Pack, der til CX-60 Exclusive-Line koster 22.700 kr. og til Homura og Takumi 12.650 kr, Convenience og Sound Pack til 22.000 kr og Driver Assistance Pack til 12.650 kr. Dertil kommer et panoramasoltag til 10.500 kr.

Mazda CX-60 er åben for forsalg hos danske forhandlere - der forventer at kunne levere de første biler i sommeren 2022. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce