Connery

Audi afslører deres SUV coupé: Q5 Sportback

Du må hellere vende dig til det: S-U-V Coupé

Den kompakte SUV-klasse går som varmt brød, og det betyder at bilfabrikanterne gør alt hvad de kan, for at tilbyde forskellighed i klassen. Og Audi står selvfølgelig ikke tilbage. Ligesom Renault med deres nye Arkana, er Audi også klar med en sportslig SUV, der sammensmelter idéen om coupé og SUV.

Audi Q5 Sportback hedder den hos tyskerne og kategorien kalder de CUV (Crossover Utility Vehicle).

Det er den tredje af typen fra Audi - Q5 Sportback følger i halen på e-tron Sportback og Q3 Sportback. 

Den stærkt hældende bagrude og stødfangerne, der rent optisk er trukket langt opad, giver Q5 Sportback en meget dynamisk og kraftfuld fremtoning.

Audi Q5 Sportback får selvfølgelig en stor pakke af ekstraudstyr at vælge imellem, blandt andet den nye OLED-lysteknologi, med et meget dynamisk coming-home lysscenarie. 

På trods af den sportsligt skrånende bagklap, har Q5 Sportback stadig et bagagerum på 510 liter - blot 10 liter mindre end den regulære Audi Q5, med 520 liter i bagenden. 

Audi Q5 Sportback introduceres med en 2-liters dieselmotor med mildhybridteknologi, 204 HK og et moment på 400 Nm. Senere følges der trop med en V6 TDI motor og to 2.9liters TFSI benzinmotorer, og der er også planer om en SQ5 Sportback. 

Audi Q5 Sportback lanceres på det danske marked i første halvdel af 2021. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt