Connery

Lamborghini Urus S

Fem år senere er Lamborghinis diabolske SUV blevet endnu vildere

Lamborghini lancerede deres ret unikke luksus-SUV Lamborghini Urus tilbage i 2017 - en så unik bil, at den skabte sin helt egen biltype-betegnelse: Super SUV. 

Nu er Lamborghini klar med en ny modelvariant, som de selv beskriver som den ultimative Super SUV. 

Lamborghini Urus S hedder den nye version, der løfter performance fra 2017-varianten på alle parametre. 

ANNONCE
Lamborghini Urus S - Lamborghini Urus S Lamborghini Urus S

Urus S er ligesom originalen udstyret med en 4-liters V8 biturbo-motor, men nu med 666(!) hestekræfter og et drejningsmoment på 850 NM ved 2300 omdrejninger/minuttet. 

Det ekstra powerboost har gjort det muligt for benzinmotoren at sætte en 0-100 km/t sprint på 3,5 sekunder. 200 kilometer i timen tammes på 12,5 sekunder - og maskinen rammer sin tophastighed ved 305 km/t - pænt hurtig SUV. 

Urus S er blevet udstyret med et udstødningssystem  (med en sprød lyd) der bliver endnu skarpere, jo mere sportsligt køreprogram der sættes. 

Lamborghini brunger også nye designopdateringer til kabinen - der gør det muligt at gøre bilen endnu mere diskret - eller Lamborghini-vild, alt efter personlig smag. 

Bilen kommer standard på 21" hjul, men det er muligt at vælge Lamborghinis 22" Nath-hjul eller 23" Taigete-hjul med forskellige finishes. 

Lamborghini Danmark oplyser, at den nye Lamborghini Urus S lander i Danmark i ved udgangen af 2022.  

Den originale Urus har et prismærke på danske plader i omegnen af fire millioner kroner med afgifter - og vi forventer at Urus S placerer sig lige en snert højere på prislisten. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce