Connery

Halfdan Timm: Der er mange, der glemmer, at eksamen ikke er målet, men midlet.

23-årig jura-studerende med seks ansatte og en holdning til uddannelse.

Halfdan Timm: Der er mange, der glemmer, at eksamen ikke er målet, men midlet.

Halfdan Timm er et navn, du uden tvivl vil støde på, hvis du er ung og gerne vil researche på iværksætteri.

Ikke nødvendigvis direkte i form af interviews, portrætter og lignende, men mere fordi han har forfattet flere tusinde debat- og blogindlæg i løbet af det seneste årti.

Halfdan er i dag ejer og grundlægger af tilbudsportalen JUF.dk, administrator af Ungiværk-netværket, og så er han i gang med sidste del af jurastudiet i form af kandidaten.

Man kan roligt sige at JUF er den største aktivitet i Halfdans hverdag. Det er en portal hvor man som menigmand kan indhente op til tre tilbud på en given situation, fra enten advokater eller revisorer.

På JUF.dk har han ansat tre jurastuderende på deltid, to sælgere på fuldtid og en på deltid. I alt bliver det til 4,5 mand på fuld tid i virksomheden foruden Halfdan selv.

Jeg tog en snak med ham om, hvordan det er at være iværksætter og arbejdsgiver samtidig med et krævende fuldtidsstudie. 

ANNONCE

Hvordan kom du i gang med dit iværksætteri?

"Jeg startede så småt op i branchen, da jeg begyndte på jura-studiet. Virksomheden var en affiliate hjemmeside der hed ByensAdvokat.dk.

Jeg havde en idé om, at det på et tidspunkt ville blive så stort, at jeg kunne sælge det til en af advokaterne i Århus, hvor jeg boede på det tidspunkt.

Efter første semester på jura fik jeg tilbudt et studiejob ved et advokatkontor, hvor jeg i første omgang sad som web-mand i halvandet år. Men jeg startede JUF.dk op sideløbende, og da det launchede og begyndte at kunne løbe rundt blev det min satsning i stedet.

JUF kommer sig af, at jeg startede på Jurastudiet. for ellers havde jeg ikke haft de forudsætninger i dag, som har gjort at jeg har skrevet omkring 400 artikler, der trækker cirka 30.000 besøgende om måneden - af folk der søger specifikt efter juridiske tekster.

Så vidt jeg ved, gør det JUF til Danmarks 2. største side med juridiske tekster.

Jeg kan se at der er få andre, der har prøvet at lave noget lignende, men de har givet op ret tidligt. Hvis du skal lave noget, der virker, er du nødt til at sætte dig ind i tingene, og jura er ikke lige noget, man kan sætte sig ind i på et par eftermiddage - så er man nødt til at studere det på fuldtid, eller bruge meget fritid på det.

Og det er jo mit held."

ANNONCE

Forelæsninger er spild af tid

"Jeg har været fuld tid på det i halvandet år, siden midten af min bachelor. Det var også cirka på det tidspunkt, at jeg flyttede til København - og jeg har faktisk ikke været til en eneste forelæsning siden.

Jeg gennemførte bacheloren uanset, med gode karakterer, og nu er jeg så i gang med min kandidat."

Lad os lige spole tilbage.. Du stoppede med at komme til forelæsninger for halvandet år siden?

"Ja, eller det første år af studiet kom jeg til de fleste forelæsninger, men efterhånden som der dukkede mere og erhvervsrelateret arbejde op, begyndte jeg at være mere selektiv i det, og til sidst holdte jeg helt op.

Jeg synes det, jeg lavede ude i mine virksomheder var meget mere interessant. Ikke et ondt ord om undervisningens kvalitet, men det er meget individuelt, hvordan folk de lærer, og forelæsninger gjorde ikke noget for mig.

Forelæsningerne handlede mere om det sociale aspekt, og det nedprioriterede jeg på forelæsninger, for at dyrke det på andre tidspunkter.

Forelæsninger kan være rigtig gode, men hvis du får mere ud af at sidde og læse i bøger selv og arbejde i grupper, hvorfor så spilde tiden på noget andet?

Der er mange der tager til forelæsningerne af pligt, fordi det er de blevet skolet til gennem folkeskolen og gymnasiet. Men her er det frit, og du bliver ikke smidt ud medmindre du fejler stopprøverne.

Nu sidder jeg her, og er i gang med kandidaten, og har de 30 ECTS point som jeg skal have.

Til maj skal jeg til eksamen igen, og der kommer jeg heller ikke til forelæsningerne.

Min fremgangsmetode op til eksamen: Jeg bruger et par timer på at virksomheden kører et par uger før eksamen, og så tager jeg hjem og læser ret intensivt.

Jeg har brugt tid på at lære, hvordan jeg bliver god til at lære. Det er en forudsætning for at kunne gøre, hvad vi to gør.

Når du sidder med en onlinevirksomhed, er det ikke nok, at du bare er god til at skrive, det er ikke nok, at du er god til at vide, hvordan Facebook fungerer - du skal også kunne fatte at overkomme nye algoritmer på Facebook, du skal kunne tilpasse dit indhold på ingen tid, og du skal være klar til at omstille hurtigt. Og det kan du ikke, hvis du kan finde ud af at lære ting."

ANNONCE
Halfdan Timm: Der er mange, der glemmer, at eksamen ikke er målet, men midlet.

Det jeg hører dig sige, er at det danske uddannelsessystem, måske ikke helt er skolet til at skole de studerende?

"Systemet har måske en model, der omfavner en stor del, men meget langt fra alle. Alligevel er vi så tilpas heldige, at du på universitet ikke skal komme til det hele, men at du har mulighed for at strukturere det, så det passer dig. Men der bliver ikke lagt op til det...

Hvis du spørger universitetet, hvad den rette måde er, så får du at vide, at det er at tage til forelæsning, og studere fra 9-17 og at deltage i gruppearbejdet i øvrigt. Det er måske den nemme måde at gøre det på, og det er det, de fleste få fortalt og gør. Men de bliver bare snydt senere henne i livet.

Hvis vi tager jurastudiet, som er noget jeg kan forholde mig til, så er der de store firmaer, hvor alle gerne vil hen. De leder ikke kun efter bedste karakter, men efter bedste kandidat. Og ud over en karakter over middel, så kigger de på dine øvrige kompetencer.

Så hvis du har deltaget i alt og læst fra 9-17 hver dag og fået fine karakterer, men aldrig har haft et studiejob, prøvet med virksomhed, eller aldrig deltaget i foreningslivet eller for den sags skyld på studieturene, så sender det et signal om, at du gør hvad du får besked på, og så i øvrigt ikke engagerer dig selv: Du kan ikke tænke selv, og du kender ikke nogen, der kan hjælpe dig. Det er et lorteudgangspunkt.

Det er meget nemmere, hvis du har deltaget og fået fornuftige karakterer, men til gengæld har deltaget aktivt i foreningslivet, har været ude og snuse til arbejdsmarkedet eller måske endda prøvet at lege med egen virksomhed. Det giver dig nogle meget skarpere kompetencer og et netværk.

Alle dem der er i foreninger på jura, det er dem der får job først. Det betyder meget mere. Du kan få 7 i alle fag, og så stadig få det bedste job.

Men det er ikke det, du får at vide, når du starter. Ikke hvis du spørger universitetet.

Hvis du spørger ude i erhvervslivet, så ved de det godt.

Hvis du selv er vant til at skulle ud og finde arbejde, er vant til at sørge for dig selv og du i øvrigt har prøvet at drifte dig selv, så er det skarpt. Der er nogen der ikke er egnede til det, for så kan de ikke hanke op i sig selv, hvis ikke der står nogen over dem og fortæller, hvad der skal ske. Men dem der KAN drifte sig selv, de er jo enormt attraktive for enhver virksomhed. De kan performe og vedligeholde sig selv. Det er forudsætningen for en god medarbejder.

Giver det mening?"

ANNONCE

Men hvorfor siger universitetet så, at udgangspunktet er A-B?

"Jeg tror, det er fordi, at det er det letteste at måle på. Så kan de registrere, hvor mange der deltager det ene sted, hvor mange der deltager det andet sted, hvor mange der går op og hvor mange, der består.

Hvis du spørger mig, er det lidt nogle ærgerlige ting at køre måling på. Folk der er gode til eksamen, har jo ikke de egenskaber, der bliver kigget på, når du skal ud i en virksomhed.

I virksomheden er det jo de færdigheder, du har lært på studiet, der bliver sat på prøve, og ikke en koncentreret situation, hvor du har tid og overskud til at læse op på en opgave som til en eksamen.

Det er der mange, der glemmer lidt. At eksamen ikke er målet. Det er midlet. Målet er at komme videre i job. På universitetet er eksamen målet, og det er lidt ærgerligt.

Jeg synes det ville være bedre, hvis de målte på, hvor mange af de studerende der havde studiejob. Eller hvor mange elever, der deltog i foreninger.

En revurdering af KPI'erne ville være det første, du ville kigge på, hvis du bestemte?

Ja. Jeg tror, jeg ville skære rigtig mange af forelæsningerne væk. Det er en gammel måde at lære på, men desværre er det den nemme måde for universitet at undervise på.

Derudover synes jeg, at gruppearbejde og undervisning på små hold er vejen frem. Men det er jo dyrere. Folk tager til forelæsningerne af pligt. Jeg synes de skulle bruge tiden konstruktivt i stedet.

Jeg fik 12 i strafferet ved at dukke op til halvdelen af holdundervisningen og derudover læse bøgerne og lave alle opgaver 2 gange. Jeg var ikke til en eneste forelæsning.

Der bliver ikke lagt op til, at du SKAL have et studiejob ved siden af, når du læser i Danmark. Det er en fuldtidsbeskæftigelse.

Ta' eventuelt et studiejob på 10 timer om ugen max, får du at vide - og det tror folk så på.

I min verden er der ikke et bedre tidspunkt at starte noget op på, end under studiet.

Det er det bedste tidpunkt fordi:

1. Du har din SU at falde tilbage på.

2. Forelæsningen er spild af tid, hvor du alligevel sidder og zoner ud, eller surfer nettet.

3. Du kan tage et SU-lån, hvis du mangler penge til at komme i gang, og så kan du betale det af over de næste 20 år til en latterlig lille, nærmest ikke eksisterende rente.

-

Det er de mest fordelagtige vilkår overhovedet. Alle burde starte noget op, for det er det nemmeste tidspunkt. Så kan du komme ud bagefter, og være enormt værdifuld for erhvervslivet - DU ved godt, hvad det vil sige at ringe op til en kunde og fastholde ham. Du kender noget til regnskab og økonomi. Du har et netværk. Du ved hvad kundeservice betyder.

Det er SÅ meget vigtigere end at få 12 i retspsykologi. Eller strafferet. Eller whatever.

I kan sagtens. Rammerne er der.

Du kan komme igennem studiet med en fin karakter ved at ligge væsentligt under fuldtid. Du er ung og har energien. Start op. Hvis du kan starte noget op, der er relateret til dit studie, så er det ekstra fedt, og du bygger et endnu stærkere netværk.

Hvis du studerer kommunikation, så lav et bureau. Hvis du er automekaniker, så udbyd din arbejdskraft på autobutler."

Men du gik på gymnasiet, inden du ramte jura. Der var du nødt til at være der, hvordan håndterede du det?

"Det er fint at rammerne er mere faste der. Konsekvenserne var bare, at jeg sad og multitaskede under lektionerne.

Men på universitetet synes jeg, at det er håbløst. Det er voksne mennesker, og de skal selv kunne administrere deres tid."

ANNONCE
Halfdan Timm: Der er mange, der glemmer, at eksamen ikke er målet, men midlet.

Der er mange der snakker om at man bare skal droppe uddannelsen, hvis man vil være iværksætter. Er det en holdning, du deler?

"Nej, langtfra. Jeg synes det er bedre at have en uddannelse. Så står du stærkere, og så har du noget at falde tilbage på.

Det er noget pjat, hvis du siger, du ikke har tid til det. Hvis du har en hel dag til at lave en opgave, så bruger du 6 timer på at lave overspring, og to timer på at arbejde koncentreret. Hvorfor ikke bruge den tid på at lave noget i en anden boldgade - så er overspringshandlingerne konstruktive, og så aflaster det ene område det andet, og vice versa.

Hvis der sidder en og tænker, at det nok ikke er fedt at lave en virksomhed, så synes jeg de skulle tage at prøve, for det er det! Det er sjældent, du møder nogen, der synes, at det var noget pis, efter de er kommet i gang.

Hvis du kun har to timer om dagen til at læse i, så gør du det bare alligevel, men bliver vildt effektiv.

Det er jo det samme med folks arbejdscyklusser. De udsætter alt det sure til sidst, og det er en lortemåde at arbejde på, men jeg er selv skyldig i det.

Det kan du godt gøre med et studie. Hvis du laver noget andet konstruktivt i din "spildtid", så garanterer jeg, du også lærer noget, du kan bruge på studiet - og i dit senere arbejdsliv.

Jeg tror danske unge ville være bedre studerende, hvis de var tvunget til at lave noget ved siden af. For meget tid gør, at man kan dalre den væk. Hvis du vitterligt bruger 8 timer om dagen på at læse, så gør du det forkert.

På jura har vi et begreb der hedder 12-talspigerne. Det er dem, der kommer velforberedt til alle forelæsninger, sidder og skribler alt ned i et notatprogram, og efterfølgende tager hjem og bruger tid på at sætte dem i orden, og indeksere det efter farver. De har pænt tøj hver dag, hestehalen er sat og de ser altid skarpe ud. De sidder aldrig på Facebook og de tager ikke med til festen om aftenen.

De bruger helt sikkert hele dagen på det, lidt om aftenen, og sikkert også det meste af weekenden. Men det virker - for de får deres 12-taller.

Problemet opstår først på den anden side af eksamen, når de kommer ud, og knækker halsen fuldstændig på arbejdsmarkedet. De har ikke lært at arbejde effektivt. De har intet netværk, og de kender ikke nogen. Så kan de sende en 12-tals ansøgning sammen med de 200 andre kloner. Hvis en virksomhed tager dem ind, er det en satsning. En satsning på at de hurtigt kan lære dem at arbejde effektivt.

Det er dem, der har været i foreninger, og skabt netværk. Dem som kender folk, og bare ringer ind og kommer til samtale. De får også jobbet.

Hvis du siger, du bruger fuldtid på dit studie, så gør du det forkert. Okay, fair nok hvis du har svært ved sproget, eller er ordblind, så forstår jeg det - men så er det ikke sikkert, at studiet er for dig.  De fleste der starter på jura, har forudsætningerne men ikke værktøjerne.

Jeg har en konkret case, hvor jeg ved, at et kendt advokatfirma har store issues, når de tager nyuddannede fuldmægtige ind.

Den opgave de nye medarbejdere har en halv time til, bruger de fire på, fordi de har været vant til at følge deres fremgangsmåder og modeller til punkt og prikke. Det har de gjort på studiet og har haft god tid.

Det er et problem. Hvis ikke virksomhederne kan få omskolet dem hurtigt, så ryger de ud igen.

Jeg har en idé om, at dem der ikke kan rettes af, de ender i det offentlige. Det er nok lidt barskt sagt."

ANNONCE

Skal de der arbejder langsomt, så bare smides ind i det offentlige? Er det derfor, der er så skarpt et bureaukrati, når man skal på kommunen?

"Jeg ville da helst, at de bare blev lidt hurtigere til at arbejde. Det er en uheldig konsekvens af vores uddannelsessystem: Verdens største offentlige sektor.

Dem der er både dygtige og hurtige, de gider sgu ikke arbejde ved det offentlige - det går alt for langsomt, og lønnen er lavere. Men dem der ikke kan håndtere det private erhvervsliv, de kan så blive håndteret af det offentlige. Dem der er dygtige i det offentlige, og har ambitioner, ryger videre.

Når jeg siger, at de er langsomme, mener jeg ikke, at de ikke er dygtige. Problemet ligger i, at de er så langsomme, at effektiviteten ikke er høj nok.

Jeg har en ven fra studiet, der arbejder ved Århus kommune. Han arbejder der fra 9-16, han møder ind klokken 10 og går klokken 15, han hygger sig lidt, for de skal jeg også have wienerbrød og kaffe osv. Han ville være smidt på porten efter en uge i det private.

Nu vil jeg sige, at det ikke passer ind overalt i det offentlige men mest i mit fag. Der er rigtig mange sygeplejersker, som arbejder alt for hurtigt, og som ikke får nok i løn - og de varme hænder i det hele taget er under et enormt pres.

Men i administrationen har de mange steder ret god tid.."

Holdningsændring

"Det her skal jo ikke være et rant mod det offentlige, eller studiet, eller universiteterne, for de har jo en mening, med det de gør.

Jeg ved godt, der ikke er studiejobs til alle, men at det skulle være svært at lave iværksætteri under studiet, det kan jeg ikke se.

Man kunne håbe vi fik en holdningsændring i studiemiljøet, for hvis de studerende bare følger retningslinjerne, og så ellers flyder med strømmen, så står det ikke godt til. Så er fem år til et studie fandme lang tid."

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce