Connery

Sennheiser er ude med nyt gamingheadset, der klarer 100 timer på en opladning

Sennheiser GSP 370

Sennheiser er begyndt at røre på sig igen, når det kommer til gaming-udstyr, og det er godt nyt, for hvis der er noget det gamle hifi-brand mestrer, så er det god lyd. 

Nyeste skud på stammen fra Sennheiser gaming er et nyt trådløst headset, der hedder GSP 370.

ANNONCE
Sennheiser er ude med nyt gamingheadset, der klarer 100 timer på en opladning

Sennheiser har et ret legitimt pral-punkt på det nye headset: Det leverer lyd i op til 100 timer på en opladning. 

Det betyder, ifølge Sennheiser, at du, der i gennemsnit gamer seks timer om ugen, kan nøjes med at oplade dit headset hver fjerde måned - eller tre gange årligt, hvilket lyder: Ret nice!

Headsettet forbindes ved hjælp af medfølgende USB-dongle, med minimalt lag, og er kompatibelt med PC, Mac og PlayStation 4.

Over-ear headsettet er baseret på samme akustiske design som det tidligere GSP 300, og det byder blandt andet på integreret lydprocessor, og exceptionel bass-performance. 

GSP 370 er også udstyret med en broadcast-quality støjreducerende mikrofon, der aktivt minimerer baggrundsstøj, og som kan sættes på mute, ved at løftet mikrofonarmen op i topposition. 

Headsettet er udstyret med et foret hovedbånd, og ørekopperne er belagt med memory-foam, men et kugleophæng sørger for at headsettet holder et godt greb på enhver hovedform. 

Sennheiser GSP 370 har en vejledende salgspris på 199 euro (1.490 kroner), og sælges allerede nu fra Sennheisers hjemmeside. - Alternativt handles den på Komplett til 1.499 kroner.

ANNONCE
Sennheiser GSP 370
Del

Seneste nyt

Annonce