Connery

Galaxy Unpacked: Samsung er klar med tre nye smartphones i topserien S23

Her er priserne på de nye flagskibsmodeller i Samsung Galaxy S23 lineuppet

Samsung er traditionen tro tilbage med en ny række af smartphones i S-serien, der er fanebærer for virksomhedens flagskibsmodeller. 

Blandt flere nye produkter der blev afsløret under Galaxy Unpacked, finder vi tre nye Samsung modeller, der alle bærer S23-modelnavnet. 

Samsung Galaxy S23, Samsung Galaxy S23+/Plus og Samsung Galaxy S23 Ultra, hedder modellerne i år - og det bæres videre med et lignende setup fra S22-serien, hvor Ultra-modellen ret beset er en videreførelse af Samsung Note-ånden, med indbygget S-Pen, et markant design og det - igen - vildeste kamera i en Samsung-smartphone til dato. 

ANNONCE
Samsung Galaxy S23+, S23 Ultra og S23 - Galaxy Unpacked: Samsung er klar med tre nye smartphones i topserien S23 Samsung Galaxy S23+, S23 Ultra og S23

Mere kraft til gaming og AI-opgaver på kameraet

Samsung ahr gennem tiden vekslet mellem at bruge deres egen CPU-platform Exynos og Qualcomms Snapdragon-platform, men med S23-serien er Samsung trådt ind i Qualcomm Snapdragon-teknologien med fuld power - Processoren er Snapdragon 8 Gen 2 for Galaxy - og altså den mest kraftfulde der fåes på Android-smartphones pt.

Samsung producerer selv Snapdragon 8 Gen 2 på licens fra Qualcomm - og deraf tilnavnet 'for Galaxy'. 

Det giver et væsentligt løft til alle modellerne i S23-serien, hvor særligt gaming bliver løftet med en 41% hurtigere grafik-performance i forhold til S22-serien. 

Samtidig er funktioner der benytter kunstig intelligens, godt hjulpet på vej af en 49% mere effektiv NPU-arkitektur - noget der nok særligt ville kunne mærkes på de kraftige kameraer, der er til stede i S23-modellerne. 

De seneste år er en del af fokusset på smartphones centreret omkring netop CPU-arkitekturen og kamera-features, og det er da også her de væsentligste forbedringer findes i S23-serien. 

ANNONCE
Samsung Galaxy S23 Ultra - Galaxy Unpacked: Samsung er klar med tre nye smartphones i topserien S23 Samsung Galaxy S23 Ultra

Ultra-model er til foto-entusiaster og S-Pen fans

Samsung Galaxy S23 Ultra er designmæssigt en afstikker fra de to andre modeller i årets lineup - men den viderefører æstetikken fra Samsung Galaxy S22 Ultra, der sidste år stod ind og overtog den populære Note-models plads. Her får brugerne en stor smartphone med et 6.8" stort AMOLED 2X-display med indbygget S-Pen og et kamera der opper pixeltallet gevaldigt. 

S23 Ultramodellen bydder nu på et 200 megapixel wide-lens kamera som den primære feature, bakket op af en 12 MP ultra-wide linse, en telefoto linse på 10 megapixel med 3x optisk zoom og en ekstra 10 megapixel telefoto linse med 10 x optisk zoom - mens frontkameraet holder sig fint til det sporadiske selfie og videoopkald med 12 MP opløsning. 

Det 200 MP store kamera benytter fotobinning (fotos i lag) til at skabe mere naturtro lysfotos og mere detaljerede fotos under alle lysforhold - og her spiller den forbedrede NPU-arkitektur en stor rolle, i opgaven på at behandle billedsignalerne. (En test af S23 Ultra er undervejs - og indtil videre er kameraet en positiv overraskelse).

Som Samsungs primære kamera-flagskib er det selvfølgelig også muligt at skyde video i op til 8K30FPS - eller 4K60FPS.

Hvis man vil nørde i dybden har Samsung i år et endnu større fokus på Pro-foto features, med mulighed for at trække RAW-fotos efter egne indstillinger fra de mange forskellige linser. 

ANNONCE
Samsung - Galaxy Unpacked: Samsung er klar med tre nye smartphones i topserien S23 Samsung

S23 der ikke går på kompromis

Selvom S23 Ultra umiddelbart står som den mest feterede smartphone i lineuppet med sin smarte S-Pen og et 200 megapixel kamera, er de øvrige S23-modeller dog ikke noget man kan betegne som svagere modeller.

Samsung Galaxy S23 og S23+ følger det mere klassiske S23-design, der i år føres videre i en designretning som i hvert fald er kørt igennem siden S21-serien. I år er kamerahuset dog blevet trimmet, så "bumpet" er blevet minimeret til kun at stikke ud fra selve linserne. Det er en lille detalje, der dog får designet til at stå mere minimalistisk.

Kameraerne på de to modeller er samme setup, der består af et triple-cam setup med 50MP vidvinkel + 12MP ultravidvinkel + 10MP telelinse (Med 10x optisk zoom) og samme selfie-kamera som Ultra-modellen med 12MP. 

S23 og S23+ adskiller sig reelt kun på to punkter - den fysiske størrelse, der sammen med skærmstørrelsen står i et 6.1" format på S23 og 6.6" på S23+ - og batterikapaciteten, der på S23 lyder på 3900 mAh, mens plus-modellen har et 4700 mAh batteri.- S23 Ultra-modellen er på 5000 mAh - og altså en række smartphones der med varierende størrelse skærme, forventes at kunne levere nogenlunde ensartet levetid på batteriet. Det betyder altså, at det primære man skal tage stilling til, hvis man overvejer en S23-model, er hvilken størrelse der føles bedst i hånden - og hvorvidt man har brug for en pen, eller et 200 MP kamera.  

ANNONCE
Bæredygtighed fyldte en del i Samsungs præsentation - og her kan du se hvor meget genanvendelse der er tænkt ind i de nye modeller.  - Galaxy Unpacked: Samsung er klar med tre nye smartphones i topserien S23 Bæredygtighed fyldte en del i Samsungs præsentation - og her kan du se hvor meget genanvendelse der er tænkt ind i de nye modeller.

Fælles flagskibsfeatures

Hele S23-serien deler en del af de vigtige parametre, der blandt andet gælder skærmenes opdateringshastighed, der variabel op til 120 Hz, Snapdragon 8 Gen 2-processorteknologien, mulighed for både kablet og trådløs opladning, samt en IP68 certificering for støv- og vandtæthed. 

ANNONCE
S23 Ultra, S23+ og S23 fra venstre mod højre - Galaxy Unpacked: Samsung er klar med tre nye smartphones i topserien S23 S23 Ultra, S23+ og S23 fra venstre mod højre

Samsung Galaxy S23-serie - Priser og tilgængelighed

Samsung har allerede salgsstart på Samsung.com og hos udvalgte forhandlere den 1. februar 2023, mens den brede lancering sker 17. februar 2023.

Opdateret Forhandlere med salgsstart fra 1. februar

Online forhandlere: Proshop

Fysiske forhandlere: Bilka, Elgiganten, Power

Teleoperatører:  3, Telenor, Telia, Yousee

Desuden køres en introkampagne, hvor man får "dobbelt op på lagerplads", betydende at man kan spare sig et par tusinde på et gå en klasse op i lagerkapacitet, i forhold til de vejledende salgspriser - i en begrænset periode. 

Vejledende priser
Galaxy S23 Ultra
1 TB: 14.299 DKK
512 GB: 12.399 DKK
256 GB: 10.999 DKK

Galaxy S23+ 
512 GB: 10.399 DKK
256 GB: 9.499 DKK

Galaxy S23
256 GB: 7.999 DKK
128 GB: 7.499 DKK

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce