Connery

Ny top-mobil fra Motorola: Edge 30 Pro

Motorola er klar med en 'ny kaliber af smartphones'

Motorola er den anden spiller i smartphonebranchen (Samsung var først), der er klar til at levere en ny flagskibs-smartphone anno 2022. 

Motorola Edge 30 Pro hedder den og der er en del spændende features at komme efter. 

Motorola Edge 30 Pro er udstyret med flagskibschipsettet Qualcomm Snapdragon 8 series Gen 1, 2022-navnet for årets bedst performende Android chipset,-der indtil videre er at finde i ganske få smartphones - og muligvis det den første smartphone der lander i Danmark med det nye high-end chipset.

Edge 30 Pro kommer med et 6.7" stort OLED-display med en opdateringshastighed på  op til 144 hz. 

ANNONCE
Motorola Edge 30 Pro - Cosmos Blue - Ny top-mobil fra Motorola: Edge 30 Pro Motorola Edge 30 Pro - Cosmos Blue

Den nye smartphone er udstyret med et helt nyt kamerasetup, der benytter to gange 50 megapixel linser med quad-pixel teknologi. Motorola har tidligere benyttet 108 megapixel kameresensorer, men fortæller at deres oplevelse med den nye teknologi giver et bedre slutresultat - og ikke mindst mulighed for at skyde gode fotos hurtigere end tidligere. 

Det der er særligt spændende her, er at Motorola ikke blot sender kærlighed til hovedkameraet, men også ultra-wide kameraet, som altså får 50 megapixel at arbejde med. Desuden optager det også video i op til 8K opløsning.

Selfiekameraet er på hele 60 megapixel. 

ANNONCE
Motorola Edge 30 Pro - Stardust White - Ny top-mobil fra Motorola: Edge 30 Pro Motorola Edge 30 Pro - Stardust White

Batteriet på 4800 mAh er en pæn størrelse. Her har Motorola valgt at gøre det muligt at benytte en opladning med helt op til 68 Watt - Motorola fortæller, at det betyder at man i praksis kan sende 50% strøm på batteriet på blot 15 minutter. 

Den understøtter WiFi 6E og kommer med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Tilgængelighed og pris

Den nye Motorola Edge 30 Pro vil være tilgængelig i Danmark fra den 25. februar og fås i to farver: Cosmos Blue og Stardust White. Den vejledende pris er 5.999 kroner. 
Vi er på vej med en anmeldelse af smartphonen. 

ANNONCE
Motorola Edge 30 Pro
Del

Seneste nyt

Annonce