Connery

HAY for Sonos: Eksklusiv farveserie af den populære Sonos One udkommer 5. november

"Sonos' designfilosofi fokuserer på en elegant integration mellem livet i hjemmet og en god lydoplevelse uden at gå på kompromis med akustik og teknik"

God lyd og flot design skal gerne gå op i en højere enhed, når en højtaler skal have en plads i hjemmet. Især hvis der er mere end én person i det hjem, så I sammen skal blive enige om den helt rigtige, flotte højttaler - der samtidig har god lyd.

Den 5. november lancerer Sonos i samarbejde med HAY et begrænset antal af højttaleren Sonos One.

HAY for Sonos er en eksklusiv farveserie af den populære højtaler Sonos One, som nu kommer i fem forskellige farver. Højtaleren er skabt ud fra en fælles ambition om at tilbyde et moderne og levende industrielt design, der kan blende ind og give lækker lyd i ethvert hjem. Serien tæller farverne skovgrøn, lysegul, lyserød, lysegrå og rød.

ANNONCE
HAY - HAY for Sonos: Eksklusiv farveserie af den populære Sonos One udkommer 5. november HAY

"Sonos' designfilosofi fokuserer på en elegant integration mellem livet i hjemmet og en god lydoplevelse uden at gå på kompromis med akustik og teknik. Vores højttalere er ikke designet til at tiltrække særlig opmærksomhed, men til at falde naturligt ind i omgivelserne. Med HAY har vi været i stand til at tage denne integration til et helt nyt niveau og tilpasse vores højttalere til forskellige omgivelser i HAY-hjemmet", udtaler Tad Toulis, VP Design, Sonos.

ANNONCE
Rolf og Mette Hay - HAY for Sonos: Eksklusiv farveserie af den populære Sonos One udkommer 5. november Rolf og Mette Hay

Hos HAY har designet stor betydning, og ingen farve er overladt til tilfældighederne: 

"Hos HAY er der ikke to produkter, som er ens. Jeg tror på, at hvert objekt bør have sin egen farve: en stol, en tandbørste eller et stykke porcelæn skal ikke have de samme farver, men de kan sagtens supplere hinanden. Til vores Sonos-serie er vi inspireret af vores daglige liv. Vi ville skabe farver, der kunne bruges af alle," forklarer Mette Hay, medgrundlægger af HAY.

HAY Sonos One koster 1999 kr. og kan købes fra 5. november 2018 på sonos.com, hos HAY i København og Aarhus og hos udvalgte forhandlere verden over. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce