Uniqlo teamer op med KAWS i UT-kollektion der netop er landet i Danmark
Kollektionen blev revet væk i Japan
Det japanske tøjmærke Uniqlo har for vane, at lancere en lind strøm af samarbejdskollektioner.
Og nu hvor tøjmærket også har åbnet en flagshipstore i København, er disse meget lettere at få fingerne i, end før i tiden.
Seneste kollektion, der landede i butikken i går, båder på en UT-kollektion med undergrundskunstneren KAWS, der er bedst kendt for sin ikoniske KAWS Companion figur - som også er fokus for samarbejdet.
Den amerikanske kunstner KAWS har tidligere arbejdet på mange forskellige projekter, og han står blandt andet bag coveret til Kanye Wests '808s & Heartbreak' og har arbejdet med Bape, Pharrell Williams, Vans, Supreme, DC Shoes og Nike.
KAWS UT består af en række t-shirts til både børn og voksne, og til den nette sum af (max) 129 kroner, går den som varmt brød - og flere steder i udlandet skabte lanceringen af kollektionen kaos og kødannelser, ved forskellige Uniqlo butikker.
Kollektionen forhandles både i Uniqlo på Strøget og Uniqlo.com