Connery

Test: Segway Ninebot F30D

komfortabelt, underholdende og hurtigt.. nok.

4 ud af 6 stjerner

Elektriske løbehjul vinder mere og mere indpas hos os danskere, som både et komfortabelt, underholdende og hurtigt transportmiddel i de mere trafiktunge dele af midtbyer. 

Og med god grund - markedet byder efterhånden på nogle ret interessante størrelser, som både nu kan tilbyde pæn rækkevidde, god fart og nem og hurtig opladning.

En af producenterne, som tordner frem på markedet, er Segway - kendt for de Mall Cop-notoriske selvbalancerende Segway-køretøjer, du uden tvivl har prøvet til en polterabend eller forretnings-outing, har kastet deres ekspertise over elektriske løbehjul - Særligt efter de er blevet til Segway-Ninebot.

Vi har kigget nærmere på deres Segway Ninebot F30D, der både prismæssigt og på power-charten placerer sig et sted midt i feltet af elektriske løbehjul.

ANNONCE
Specifikationer: Segway-Ninebot Kickscooter F30D

20 km/t
Op til 30 km per opladning
Indbygget for- og baglygte
Bremser: Elektronisk bremse forrest og skivebremse bag
10" hjul med slangeløse dæk
Op til 15% stigning
IPX5 vandtæt

Segway Ninebot F30D - Test: Segway Ninebot F30D Segway Ninebot F30D

Performance

Selve løbehjulet har en 350W-motor, med en topfart begrænset til 20 km/t på danske F30D modeller (Den regulære F30 kan bryste sig af en topfart på ca. 25 km/t - læs mere om gældende regler for løbehjulskørsel på offentlig vej her). 
Det er en favorabel fartparameter, når du kører igennem bymiljøet - på den længere ture kunne man godt bruge lidt flere hestekræfter, men med det formål at manøvrere igennem byen og kunne overhale de mere langsommelige cyklister og komme hurtigt over krydset, fungerer motorydeevnen helt efter planen.

ANNONCE
Segway Ninebot F30D - Test: Segway Ninebot F30D Segway Ninebot F30D

Motoren har tre forskellige indstillinger, hvilket gør det muligt at skræddersy dit forbrug af løbehjulets batteri - både Eco, Standard og Sport - som kan behjælpe dig i enten at komme hurtigere til dit mål såvel som at spare på batteriet, når du skal bruge færre ladepauser og kan disponere din opladning til flere ture. 

Det er desuden øredøvende nemt at betjene - der er en enkelt knap til at tænde og slukke løbehjulet, den samme der styrer drivemodes. 

Det er bare tænd-og-kør - men der er også Bluetooth-forbindelse, så man kan logge på Segway-Ninebot appen, og få et større "dashboard", hvor der er udvidet kørecomputer-funktioner som rejselængde, tophastighed og resterende batteri. 

Elløbehjulet har en pæn acceleration, som også gør, at et elektrisk løbehjul ikke bare er et praktisk transportmiddel - det er også rigtig sjovt. Den kommer hurtigt op i fart og holder en stabil fart med god respons fra håndtaget, så man uden videre kan trille ud i det blå og nyde vinden i håret og slippe for trafikken!

ANNONCE
Segway Ninebot F30D - Test: Segway Ninebot F30D Segway Ninebot F30D

Udseende, funktionalitet og batteri

Selve designet er minimalistisk og stringent - hvor man ved flere af de allestedsnærværende udlejnings-løbehjul har sportet et lidt kluntet udseende, er man med Ninebot gået all-in på rene linjer, sporty udseende og simplicitet. Neutrale farver, små farvespil hist og her, men ellers en klassisk neutral omgang, som ikke skiller sig ud. 

Batteriet har en overraskende lang levetid og kan levere en gennemsnitlig 25-30 kilometer på én opladning - og selve batteriet lades fuldt op på ca. 6 timer (Segway opgiver 5 timer, men vores test har som regel gået over). 
Ganske imponerende og ret praktisk i forhold til det reelle formål - nemlig mikro-pendling, eller last-mile mobility - hvor man kan nå ret mange gange til og fra kontoret på én opladning over et par uger, og så nøjes med at lade løbehjulet op over natten i weekenden. Og så skal den blot i stikkontakten som var det en smartphone - enkelt, praktisk og nemt.

ANNONCE
Segway Ninebot F30D - Test: Segway Ninebot F30D Segway Ninebot F30D

Segway F30D kan bryste sig af en vægt på 16,4 kilo - Det gør den lettere end den mere kraftfulde Segway Max G30D, som vi også har testet, men også en anelse mere heftig en de letteste modeller på markedet - og selvom det måske er lidt tungere at have den under armen, når du eksempelvis skal have den med over veje, den ikke kan køre på, eller have den med i toget, så er vægten med til at gøre, at den ligger utrolig godt på vejen. Den er utrolig nem at håndtere, drejer som en drøm og de 10 tommer slangeløse dæk snor sig langs cykelstien såvel som græsplænen uden problemer. 

Bremserne på denne model er en kombination af elektronisk bremse på forhjulet og en mekanisk skivebremse på baghjulet - i praksis fungerer det rigtigt godt. Skivebremsen tilføjer en smule cool-faktor, men over tid vil den formentlig kræve mere løbende vedligehold, end dyrere modeller med lukkede tromlebremser - og så er både bremsekaliber og skivebremsen ret udsagt for slag og stød, med den forholdsvis begrænsede frihøjde på køretøjet. 

ANNONCE
Segway Ninebot F30D - Test: Segway Ninebot F30D Segway Ninebot F30D

Samlet vurdering

Segways F30D er en af de bedre sælgende løbehjul på markedet, det skyldes formentlig et sweetspot i performance og pris - den er utrolig nem at manøvrere, behagelig at køre på og kan præstere en fin byvenlig topfart og langt på opladning. Samtidig er konstruktionen mere bastant end den gennemsnitlige - og løbehjulet kan da også håndtere kørere med en kampvægt på op til 120 kg. 

Pris og tilgængelighed 
Segway-Ninebot Kickscooter F30D har en vejledende salgspris på 4.499 kroner, men har efterhånden været på markedet længe nok, til at den ofte er at finde til billigere penge, under diverse udsalg. 

I skrivende stund findes F30D billigere hos blandt andet Computersalg og Proshop.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce