Connery

Sony WH-1000XM3 [Test]

Kan man forbedre på det perfekte?

6 ud af 6 stjerner

Perfektion er utopi, når det kommer til elektronik - men i klassen for støjreducerende hovedtelefoner, har Sony med sidste års WH-1000XM2 fornået at skabe et headset, der i kategorien bare jævner konkurrencen med jorden, og det står jeg gerne på mål for. BOSE er stadig den mest kendte og ofte foretrukne støjreducerende hovedtelefon, til pendlende forretningsfolk på farten, men Sonys produkt bringer både innovation, teknologi og et ekstremt skarpt design til kampen, i deres konkurrerende produkt - og i år har de sendt en forbedret version på markedet. Den hedder WH-1000XM3. 

ANNONCE
Sony WH-1000XM3 [Test]

Uden at skulle gentage mig selv alt for meget fra sidste år, kan jeg fortælle at Sony endnu en gang har pakket deres headset med lækre features. Designet er praktisk talt det samme, der er endnu en gang fjort brug af Sonys DSEE HX standard, der sikrer en bedre lydkvalitet fra musiksignalerne, der bliver overført via Bluetooth. Ørekopperne har stadig en "usynlig" touchbaseret styring. Batteriet giver stadig op til 30 timer på en opladning. Og du kan stadig tilpasse dine lytteprofiler til dine personlige præferencer. Der er integreret Google Voice assistant. 

Men der er også blevet udviklet på produktet. 

Som noget nyt i årets model er Sony gået over til USB-C opladning, der muliggør quick-charging. 

Komforten er blevet forbedret, der er blevet skåret et par gram af vægten, hovedbøjlen sidder bedre og ørekopperne slutter bedre tæt. 

Støjreduceringen er blevet forbedret, og med mere intelligente protokoller, er de nu blevet endnu bedre til at frasortere baggrundsstøj - ikke bare i flyet, men i et væld af forskellige scenarier. 

Den helt store forbedring i XM3 er den analoge forstærker der med L-DAC giver en endnu sprødere bas og højere detaljegrad i musikken. 

ANNONCE
Sony WH-1000XM3 [Test]

Resultatet er, at Sony endnu en gang kommer med et produkt, der bare tager kegler over hele linjen. 

Og der er faktisk ikke blot en, men hele to krøller på halen: For det første er den vejeledende udsalgspris på XM3 ved 2800 kroner, 200 billigere end sidste års model ved lanceringen. For det andet, betyder det nye produkt, at du lige nu kan samle XM2 op til virkelig gode priser, indtil de er udsolgt. 

ANNONCE
Sony WH-1000XM3

Type: Trådløse støjreducerende hovedtelefoner - over-ear.

Driver: 40 mm dome med neodym magnet.

Frekvensområde: 4 Hz - 40 kHz

Funktioner: Aktiv støjreducereing, voice assistant, touch-betjening, NFC, bluetooth og kablet forbindelse.

Batteritid: Op til 30 timer, oplades med USB-C (inkl quick-charge)

Pris: 2.800,- kroner. 

Nærmeste forhandler: Find det på Sony.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce