Connery

Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge.

Vi har været i Disneyland for første gang nogensinde.

Af og til er det hårdt at være chef-drengerøv. Sådan var det for eksempel forrige weekend, hvor vi var inviteret på en pressetur, der blandt andet krævede, at vi blev nødt til at trave næsten 25 kilometer på en enkelt dag.

Men man må lide for den gode historie, og når jeg fortæller dig, at det sted vi travede rundt de mange kilometer, hedder Disneyland Paris, så forsvinder den mikroskopiske medlidenhed, jeg havde opbygget i første paragraf. Eller. Det bør den i hvert fald.

Rejsen begyndte klokken 4 en lørdag morgen, hvor jeg hoppede i bilen i Aalborg, og trillede til Billund Lufthavn, for at mødes med Krarup, der skulle være min co-writer på en hurtig weekendtur til Disneyland Paris, i anledning af deres Star Wars-tema: Season of the Force.

Hvis du er fast læser, er du ikke i tvivl om, at vi råber ja med hænderne over hovedet, så snart der er noget der bare lugter en anelse af Star Wars, og det kombineret med Disneyland, hvor ingen af os to voksne drengerøve nogensinde har været; det er noget der sætter gang i et ualmindeligt højt “uh jeg glæder mig”-niveau, som 100% matcher et barns forventningsglæde op mod juleaften.

 
ANNONCE
Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge.

Omkring klokken 10 var vi landet i Frankrig, og vores hyrevogn fandt hurtigt vejen til vores hotel for den komprimerede tur, Disney’s Newport Bay Club - et enormt americana-agtigt hotel i New England stil. Tænk 1920’er palæ med maritime dekorationer og masser af nik til den klassiske Mickey Mouse-tegnefilm Steamboat Willie.

“Her kunne man da godt bo et par dage”, noterede vi, mens vi alt for godt var klar over, at det kun ville være en hurtig, tiltrængt nats søvn, og forhåbentlig en god morgenmadsbuffet, som hotellet i vores arbejds-øjemed, ville danne ramme for.

Efter et hurtigt check-in på værelset, og iførelsen af vores, åbenbart synkront pakkede, nørdede Star Wars-sokker, bevægede vi os fra hotellet og ud mod forlystelsesparkerne. Dem er der nemlig to af. Det klassiske Disneyland Paris er den ene, og ved siden af; Walt Disney Studios Park.

En ualmindelig tyk tåge havde lagt sig over området, og derfor blev vores spirende forventning pirret endnu mere, da vi ikke kunne se frem på en udsigt til et komplet Disneyland - nej i stedet gik vi parken i møde, med 50 meters fremsyn af gangen, en helt absurd måde at gå en uforløst drengedrøm i møde på, og det var med kæmpe smil i fjæset, at vi ankom til parkens hovedindgang, mødt af nostalgiske Disney-melodier, der spiller i alle parkens afkroge. På alle måder et fortryllende førstehåndsindtryk, der spillet hårdt på barnet i os alle.

 
ANNONCE
Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge.

Men nu var vi jo rent faktisk kommet for at tjekke op på noget Star Wars, og ikke for at have en hyggelig bromance i barndommens land. Det er jo et job det her, skal I huske.

Så tillad mig at skifte fortællestil, hurtigere end du kan nå at råbe: “It’s a trap!!”

 
ANNONCE
First Order Parade on point. - Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge. First Order Parade on point.

Disney opkøbte Star Wars-franchiset i 2012, og det har smittet af på Disneyland. I kølvandet på Star Wars: The Last Jedi, kører Disneyland Paris temaet: Season of the Force fra 13. Januar - 25. Marts 2018. Det betyder at du kan opleve ekstra meget Star Wars i parken - lige nu.

Det vildeste, og mest ekstraordinære, du finder i forlængelse af dette tema, er Star Wars: A Galactic Celebration.

Et mind-blowing visuelt stykke, der kombinerer Star Wars-franchisets mest episke filmøjeblikke, med enorme projektioner, laserlys-extravaganza, special effects og “real life” Star Wars karakterer, i et aftenmørkt skær.

Det er svært at beskrive, men forestil dig et kondenseret superklip af alle de bedste Star Wars øjeblikke, som så bliver underbygget og forstærket af et afsindigt lydsetup, laserlys og projektorer på både storskærme og bygninger, pew-pew lyde og røgslør, all around you.

En altopslugende oplevelse, der bare feeder direkte ind i et Star Wars nostalgisk hjerte, så man nærmest fælder en tåre, når Luke får at vide, hvem der er hans far. Det er for vildt, og det er ikke noget der er lavet til børn med prinsessedrømme.

 
ANNONCE

Forlystelser

Space Mountain er blevet til Star Wars Hyperspace Mountain. Og det er uden tvivl parkens absolut vildeste forlystelse. En lukket rutchebane, der ved hjælp af lys- og lydeffekter underbygger booster-rutchebanen, der på to minutter flytter dig 1 kilometer, igennem 3 inversions med en hastighed på 71 km/t. Mere end rigeligt til fysisk at tvinge tårerne fra dine øjenkroge, hvis du sidder på forreste række. Fun!

 
ANNONCE
Star Wars Hyperspace Mountain

Star Tours: The Adventure Continues, er en anderledes type forlystelse, der kombinerer 3D-bio med en meget bevægelig “Starspeeder”, et simulator-plateau, der gør indlevelsen af denne forlystelse virkelig sjov. Forlystelsen sammensætter forskellige sekvenser af C3PO-guidede missioner, der i totalen kan give gæsterne over 70-forskellige forlystelses-sammensætninger, og derfor er det absolut ikke et problem et råbe “EN GANG TIL”, efter man lige har været en tur på dybt vand i Jar-Jar Binks-byen Gunga. For næste tur kan meget vel gå til Dødsstjernen, Hoth eller Jakku. Og man må ikke bedømme den forlystelse på et førstehåndsindtryk, der inkluderer Jar-Jar Binks! Ikke når næste tur, kan byde på et gensyn med Darth Vader.

ANNONCE
Klar til Star Tours - Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge. Klar til Star Tours

Bonus: Når man forlader Star Tours-forlystelsen, bliver man ledt direkte ind i den vildeste Star Wars-merchandise shop, man finder på denne side af atlanterhavet. Som I seriøst fanboy-overload.

 
Hjørnet af en veludstyret merchandise-shop - Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge. Hjørnet af en veludstyret merchandise-shop

First Order March og sceneshow...

Foruden forlystelserne og det stort anlagte aftenshow, er der også en række andre Star Wars tiltag, man kan løbe i, i parken. Her var vi faktisk både glade tilskuere til First Order Marchen, hvor et regiment Storm Troopers marcherer igennem Walt Disney Studios Park, med Captain Phasma som bagtrop. Man bliver aldrig træt af, at skyde billeder af Storm Troopers. Og et knapt så epilepsi-fremkaldende sceneshow, der byder på levende gensyn med blandt andet R2-D2, C3PO, Chewbacca, Darth Maul, Darth Vader, Kylo Ren, Rey og flere, udgør også en super seværdig oplevelse. 

ANNONCE
Disneyland Paris og en fjern, fjern galakse - også for voksne drenge.

Maden i Disneyland...

Er noget der findes for enhver pengepung. I den klassiske fastfood-kategori finder man i Café Hyperion (Lige ved siden af Star Wars Hyper Space Mountain) i perioden en speciel Star Wars menu, der består af en JEDI-brandet cheeseburger med pommes og cola + en "Yoda"-cupcake, der er væsentligt lækrere, end man lige kunne forvente fra et fastfood-sted. 

ANNONCE

Season of the Force er selvfølgelig bare en ekstra god grund til at tage forbi Disneyland.

Indrømmet. Season of the Force er en rigtig god ekstra grund, til at tage en tur i Disneyland, men der er selvfølgelig også alle forlystelsesparkens andre attraktioner at gå i krig med. Blandt andet er det også værd at kigge forbi Indiana Jones-rutchebanen, Pirates of The Caribbean området, og det store Pixar-tema i Disney Land Studios Park, er nok noget der prikker til de flestes indre drengebørn. Men oplevelsen over dem alle, vil jeg alligevel udpege til at være det vilde lys- og fyrværkerishow: Disney Illuminations show, der kombinerer en række Disney klassikere som Løvernes Konge, Frozen, Pirates of the Caribbean og endnu en gang Star Wars, i det flotteste fyrværkeri- og lysshow jeg nogensinde har set. 

Showet opføres hver aften i perioden for Disneyland Paris 25-års jubilæum, op mod parkens lukketid, med projektioner, fyrværkeri, laserlys, oplyste springvand og special effects, op mod Torneroses slot; den velkendte slots-facade vi kender fra intro-roll i praktisk talt alle Disneyfilm. 

ANNONCE
Season of the Force i Disneyland Paris

Star Wars-temaet Season of the Force, kan opleves i Disneyland Paris frem til den 28. marts 2018. 

Læs mere på Disneylandparis.dk

Del

Seneste nyt

Annonce