Connery

10-års jubilæet for Felix Baumgartners 39 kilometers space jump markeres med gratis dokumentar

Se traileren til 'Space Jump' her

Den 14. oktober 2012 skabte Felix Baumgartner historie, da han udførte sit vanvittige udspring fra rummet - i 39 kilometers højde. 

Mere end 8 millioner mennesker fulgte eventet live - og siden da estimeres det at cirka halvdelen af verdens befolkning har set stuntet. 

Det vilde stunt sikrede Baumgartner op til flere verdensrekorder - og det var da også imponerende, alene det at han som det første menneske brød lydmuren i frit fald. 

ANNONCE

Red Bull Stratos, som projektet blev navngivet, markeres nu på 10-års jubilæet med en ny dokumentarfilm, der kan streames på Red Bull TV fra 14. oktober 2022. 

Gennem Baumgartners øjne samt øjenvidner og andre nøglemedlemmer af missionsholdet, genopliver den nye film den utrolige Red Bull Stratos-mission og kaster nyt lys over den intenst personlige oplevelse af selve springet for hovedpersonen.

"Et år efter mit spring gav min mor mig en tegning, som jeg helt havde glemt. Jeg havde lavet tegningen, da jeg fem år gammel. Tegningen forestiller mig, der hænger under en faldskærm, og det ser ud til, at jeg er rigtigt højt oppe, fordi jeg er lige ved siden af solen. Man tænker ikke på faldskærmsudspring eller på at slå rekorder, når man er fem år gammel. Men det ser ud til, at der var noget i mit sind, der allerede dengang voksede som et frø," fortæller Felix Baumgartner undervejs i dokumentaren.

I dokumentarfilmen får seerne også indblik i, hvordan de ansvarlige YouTube-ansatte måtte overføre indhold til andre servere for at forhindre, at platformen gik i stykker. Red Bull Stratos er i dag stadig det mest succesfulde og sete livestream i YouTube's historie. Da flest så med nåede seertallet op på over 8 millioner live-visninger. Livestreamet beviste, at streaming i stor skala kunne være en succes, og at abonnenter og visninger kunne drives af et livetilbud.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce