Connery

William Prince @Tønder Festival 2018 [Anmeldelse]

Den canadiske sanger var atter overbevisende - på trods af forkølelse.

5 ud af 6 stjerner
William Prince - tf.dk - William Prince @Tønder Festival 2018 [Anmeldelse] William Prince - tf.dk

Tønder Festival har i år lagt sig an på en musikalsk tema ved navn indigenous - eller på dansk: Oprindeligt Folk. Her passer canadiske William Prince om nogen ind med sine rødder i First Nation-folket, der holder til i Peguis-reservatet nord for Winnipeg på Manitobas prærie.

Det var dog en lettere sygdomsramt sanger, der pga. manglende bagage (og merchandise) havde tilbragt de sidste par dage i shorts og qua dette snuppet en god forkølelse, der især havde lagt sig på hans stemme. Dette til trods formåede William Prince atter engang (William Prince optrådte også på sidste års festival), at tryllebinde de tilskuere, der en regnvåd lørdag morgen kl. 10.45 havde "forvildet" sig ind i Telt 1. 

Et kendetegn for William Prince, er hans små fortællinger om stort og småt, der dog i dagens anledning var kortet en smule af, da den tilbageværende stemme skulle bruges på selve sangen. Hyggeligt var det dog alligevel, for naturligvis kunne manden ikke undvære sine anekdoter og interaktionen med publikum - dog var det efter stort set hvert nummer ret tydeligt, at det ikke var uden smerter, at den fem kvarter lange koncert blev gennemført.

Ultimativt var det en ydmyg mand med sin guitar som eneste våben, men hvilket våben. Numre som hans nyeste single "Breathless" og den lidt ældre "The Carny" blev til publikums store fornøjelse leveret på højt, højt niveau.

Kampen mod smerterne i halsen, den svigtende stemme til trods - tilsat den ægthed, som William besidder, kaster en fra min side ganske høj karakter af sig.

Sympati? Måske!
Medlevende? Helt sikkert!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce