Val Gardena: På skiferie uden ski?

Val Gardena - dal i det nordlige Italien - dækker over de tre byer St Cristina, Ortisei og Selva, og de omkringliggende naturområder, der både byder på fortrinlige skisportsteder og en majestætisk natur, der i 2009 blev indlemmet som en del af UNESCOs verdensarv.

Området midt i Dolomitterne er et velkendt skiområde, der flere gange har lagt sne til verdensmesterskaber i ski-discipliner - og om sommeren er et velbesøgt område for folk i både vandrestøvler og faldskærme.

Under mit besøg dernede, fik jeg mulighed for at prøve kræfter med en række udendørs aktiviteter, der hverken kræver indgående kendskab til skisport eller stejle indlæringskurver.

Klassikeren: Vandretur

Hvis hikere strømmer til et område, for at betræde stierne i sommerhalvåret, er det måske heller ikke umuligt, at snørre støvlerne op når der er sne?

Det kan lyde en smule trivielt, bare at gå rundt i sneen - men med et mindset om at få noget frisk luft, er det pludselig en anden sag, når man samtidig kan kaste sig ud i afmærkede ruter direkte fra pisterne, med en lokal guide der på en gang fungerer som vejviser og energisk historiefortæller.

En halv dag fløj hurtigt afsted, og med et kamera i hånden, og ikke det typiske GoPro, som er det man typisk ender med på et sneklædt bjerg, lykkedes det mig både at se - og skyde nogle flotte scener, som jeg normalt ikke tager ind på samme måde, når jeg er afsted på snowboard.

En gåtur i sneen er godt nok ikke det mest actionprægede, men til gengæld er det noget, som langt de fleste kan overskue - og et godt alternativ til både folk uden skifærdigheder, og så dem der trænger til en ikke-helt afkoblet hviledag fra pisterne. 

• Actionscore: 1 af 10. Det er en gåtur.
• Oplevelsesværdi: 7 af 10. Gode fotomuligheder, masser af socialt samvær. 

Den nostalgiske: Kælketur

Hvis du synes, at regulære gåture i sneen lyder lige tant nok, burde du overveje en tur på kælk!

Jeg har tidligere lagt mærke til op stillede kælke på mellemstationer ved skisteder, og altid tænkt at det var en vanvittig idé: Jeg slår mig mere end rigeligt, når jeg lige skal ind i rytmen på de mere kontrollerbare måder. Så derfor så jeg frem til en kælketur med både spænding og begejstring, selvfølgelig.

I Val Gardena er kælkene gratis at bruge - man afleverer blot igen, for foden af bakken - hvorfra store snow-cats flere gange om dagen, bugserer en frisk sending kælke til toppen af lifterne igen.

Min bekymring for, hvor vildt det ville være at tage en kælk bed af en bjergside blev lynhurtigt afløst af barnlig begejstring, da jeg lærte, at der blev klargjort dedikerede kælkebaner, der havde mere tilforladelige hældninger og masser af bløde sving. Her fortsætter barndommens kælkebakke simpelthen med en faktor 50, og man slipper for den sure pligt, med at trække skidtet op til toppen igen.

Kælkene vi snakker om her, er af den helt klassiske slags, en træramme på meder, som du styrer med overkroppens hældning og bremser med fødderne.

Det er ret simpelt, og ikke særligt svært - og derfor er man også selv herre over, hvor vildt det bliver...

Så da jeg kom i tanke om, hvor ekstremt god jeg var til kælk, da jeg selv var knægt blev jeg lynhurtigt enig om, at den bare skulle have max gas. Så det gik pludselig hurtigt, og den slags er der selvfølgelig en smule hybris i - opdagede jeg, da jeg planlagde et skære hjørnet omkring en gangbro, for i stedet at hamre direkte ind i den - med et efterfølgende enormt blåt mærke på mit skinneben - men stadig med et kæmpe smil i fjæset.

• Actionscore: 8 af 10. Du styrer 100% selv hvor vildt det skal blive. Jeg lærte det på den hårde måde.
• Oplevelsesværdi: 10 af 10. Rendyrket glæde.

Den krævende: Snesko-vandring

I den mere tekniske og energikrævende ende af spektret finder vi: Snesko-vandring. Assisteret af skistave.

Krævende er selvfølgelig hvad du selv gør det til. Kan du gå på dine fødder, kan du også få et par snesko til at makke ret. 

Det fine ved sneskoene, er at det gør dig i stand til at veksle din kropsvægt ud på en større trædeoverflade, og derfor synker du ikke ned i sneen, i samme omfang som man normalt ville. 

Sneskoene kræver ikke det store af udstyr, men det er dog vigtigt at man er udstyret med et par støvler der går over anklen - enten snestøvler eller et par gode vandrestøvler - med skisokker i. Det er det, fordi sneskoene spændes fast ved hjælp af en støvleramme, lidt som på et snowboard. 

Samtidig vil jeg anbefale at man klæder sig på, ligesom man skulle på ski: Varmt, men lagopdelt. Så har man mulighed for at veksle lidt i outfittet, alt efter vejr (som er omskifteligt i højderne) og aktivitetsniveau. 

Selvom det lyder umiddelbart, er der selvfølgelig teknikker, man er nødt til at få under sålerne, når man sætter i gang. Det handler primært om vægtfordeling - nedad med bøj i knæene og godt hælarbejde, og opad skiftes fokus til forreste del af foden. 

Sneskoene i sig selv går ingen veje, takket være solide metalpigge, der uden tøven borer sig igennem både pulver og mere fastbanket sne. Men bare fordi skoen står fast, betyder det ikke at man selv gør - især hvis man udfordrer sin balance, noget der for mig primært fejlede, når jeg gik sidelæns langs en hældning. Hoved-skulder-knæ-og-tå, men mest knæ. Knæarbejde, altså. 

Motionsfact: En times sneskovandring giver en forbrænding på godt 700 kcal i timen for en voksen mand. 

I Val Gardena giver det mulighed, for at komme godt op i højderne og langt væk fra larm og stress, fra de øvrige skigæster. Og mens man forcerer de store snemængder, har man her også mulighed for at stoppe op og tage det imponerende landskab i dolomitterne helt ind under huden. 

Det bliver nærmest helt spirituelt, at begive sig ud i en vandring med snesko på, helt ud i det helt fine og tilsyneladende urørte snelandskab. Man sætter kroppen godt i arbejde når det går op, og afløser den opvarmende marchrytme med veltilpassede pauser, hvor man kan samle sig til næste stretch og samtidig tage landskabet ind. 

• Actionscore: 6 af 10. Alle kan være med, spørgsmålet er hvor længe.
• Oplevelsesværdi: 8 af 10. Fantastiske muligheder for at komme ud.

Val Gardena: Hvad ellers?

Igen taler vi ikke om, hvad der skal ske hvis du er til skisport. Val Gardena er en del af Dolomiti Superski netværket, der forbinder de 12 skiområder i Dolomitterne med 1200 kilometer løjper, 450 lifte og 24 freestyle-parker. Her er man fantastisk dækket ind.

Sydtyrol er lidt sin egen, befokningen her er en del af en forsvindende lille del af verdens befolkning der taler sproget Ladin - en broget afart af Latin, der gennem årene har tilegnet sig meget genkendelige træk fra både Tysk og italiensk - og en kultur der trækker fra både nord og syd. Det gør også lokalbefolkningen til et spændende bekendtskab, der som regel er flydende i både ladin, italiensk, tysk og også engelsk. 

Under mit ophold var jeg indkvarteret i byen Ortisei, der er med 4600 faste beboere er "hovedstaden" i Val Gardena. Her er vi ude i en norditaliensk højlandsby, der byder på noget helt andet end de mere "turistede" destinationer, vi kender fra især Østrig.

Det generelle indtryk af Ortisei som by, er en væsentligt upscale alpin-by, der foruden skisporten, har en lang historie med både kunst og gastronomi i forskellige afarter. 

I Ortisei finder man også et (gratis) kunstmuseum, der udstiller den rige historie for træsnitning i området: En disciplin der går langt tilbage i tiden, men som i dag mestres af en lang række kunstnere, der har rod i det lokale kunstakademi, og som forsøger at trække kunstformen videre, end den typiske tyrolerstil, vi kender fra vores bedsteforældres vindueskarme.

Jeg var selv meget imponeret over den træsnittede dynejakke, der udstillet i 1:1 størrelse, trak paralleller mod den ultrahypede Daniel Arsham - der kreerer replikaer af populære brugsvarer i gasbeton og krystal.

Men den klassiske stil er selvfølgelig stadig til stede og langt mest udbredt. 

Bybilledet i Ortisei er totalt forladt af knoldesparkene Heidi-beværtninger, og det er faktisk en befrielse. 

Forstå mig ret, man kan sagtens gå ud i Ortisei, og man gør det helst med stil. Adskillige vinbarer og lækre små restauranter pryder byens centrum, der også er center for et par virkelig luksuriøse wellness-resorts, shopping i form af sportstøjsbutikker, luksusbeklædning, og en del "souvenir"-butikker, der er storforhandlere af områdets delikatesser: Vin, ost, brød og røget skinke.

Bottomline:

Hvis du leder efter en genoplevelse af den vilde gymnasie-skitur, skal du nok kigge i nabobyerne, men hvis du sætter pris på gode faciliteter og lækre steder der går op i at levere en fantastisk oplevelse, med fokus på gode råvarer, lækre vine og en mere voksen totaloplevelse, er Ortisei en fornøjelse.