Connery

The Sims 4 er nu gratis

EA laver money moves med deres populære sim-spil

The Sims er et vildt franchise, der har sin helt egen dedikerede fanbase, som holder ret stærkt ved. 

The Sims 4 udkom helt tilbage i 2014 - og lever stadig et godt liv. Siden udgivelsen har spillet nået mere end 36 millioner spillere verden over. 

EA har blandt andet formået at holde spillet i live, ved kontinuerligt at udgive nyt indhold i form af mere end 10 expansions og et væld af add-ons. Det er ret imponerende i sig selv. 

Og nu bliver spillet gratis. Det er rigtigt nok. 

EA har meldt ud, at The Sims 4 fra 18. oktober 2022 er gratis* for nye spillere på følgende platforme: PC (EA App eller Origin, Mac, Steam, PlayStation 5, PlayStation 4, Xbox One og Xbox Series. 

Gratis*

Grundspillet The Sims 4 er altså gratis, men EA skal selvfølgelig stadig lave penge. Her er håbet (formentlig) fra EA's side, at de nye spillere får blod på tanden, og får lyst til at købe sig ind i det massive udbud af Expansions og Add-ons. 

I forbindelse med annonceringen, fortæller EA også, at man fortsætter med at udvikle spillet med nye release packs og kits i en overskuelig fremtid. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce