Connery

Ny True Crime serie lander i dag: The Lost Children

En ny dokumentarserie går dybt ned i mordsagerne, der var et af de primære fokus for seneste sæson af Mindhunter, nemlig 'The Atlanta Child Murders'.

Over fem afsnit, med en times varighed, går dokumentarserien Atlanta's Missing and Murdered: The Lost Children, ned i det tunge stof. 

ANNONCE
Atlanta's Missing and Murdered

I mellem 1979 og 1981 blev Atlanta terroriseret af mord på op mod 30 unge afroamerikanere, mens politiet var for langsomme til at skride ind. I februar 1982 blev den 23-årige klubejer, Wayne Williams, fundet skyldig i drabet på to voksne: 28-årige Nathaniel Cater og 21-årige Jimmy Ray Payne, og anklagemyndigheden var herefter hurtig til også at knytte Williams til drabene på ti børn. Dagen efter Williams fik to livstidsdomme, blev de fleste af de øvrige sager lukket og henført til Williams uden nogensinde at komme for retten.

Ofrenes familiemedlemmer og mange andre i Atlanta-samfundet var hele tiden i tvivl om Williams' skyld til trods for, at flere forskelige omstændigheder knyttede ofrene til ham. I foråret 2019 blev sagen genåbnet af politiet i Atlanta efter pres fra byens borgmester, Keisha Lance Bottoms, med håb om, at ny DNA-teknologi kunne medvirke til at opklare sagerne. 

Via fotos, interviews med ofrenes efterladte, retsdokumenter og andet materiale bringer serien nye beviser frem i lyset og giver et barskt indblik i et af USAs mørkeste kapitler, der var fyldt med racemæssige spændinger og politiske sammenstød. Dokumentaren peger på en række skiftende mistænkte, og de fordomme og uudforskede spor, der kan have påvirket den oprindelige efterforskning.

Dokumentarserien er instrueret af Emmy-vinderen, Sam Pollard, der også fungerer som executive producer sammen med Maro Chermayeff, Jeff Dupre og Joshua Bennett.

Dokumentarserien har premiere på HBO Nordic d. 6. april 2020. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce