Connery

Her er de 10 julesange danskerne bliver hurtigst trætte af!

... Og favoritterne

Velkommen til december! Hvis du ikke er total julepsykopat, har du til en hvis grad kunnet undgå julesange i radioen - men det er slut nu. 

Der kommer fuld ild under de gamle travere, og det for nogen er det fantastisk stemningsfyldt, mens andre bare er ovre det, inden det begynder.

MTV Radio har foretaget en YouGov-undersøgelse, hvor de har forsøgt at kortlægge danskernes stemning, når det kommer til julemusik.  

ANNONCE
Danskernes 10 favorit-julesange
  1. "Last Christmas" - med Wham - 16%
  2. "Driving Home for Christmas" - med Chris Rea -10%
  3. "All I Want for Christmas Is You" - med Mariah Carey - 5%
  4. "White Christmas" - med Bing Crosby - 5 %
  5. "Jul' Det Cool" - med MC Einar - 5%
  6. "Jul i Angora" - med Drengene fra Angora - 5%
  7. "Happy Xmas (War Is Over)" - med Jon & Yoko/Plastic Ono Band - 4%
  8. "Mary's Boy Child/Oh My Lord" - med Boney M - 4%
  9. "Do They Know It's Christmas" - med Band Aid - 4%
  10. "Merry Christmas Everyone" - med Shakin' Stevens - 3%
ANNONCE

"Undersøgelse viser helt tydeligt, at danskerne elsker julemusik, og at de har rigtig mange forskellige yndlings-hits. Men noget tyder altså også på, at nogle af sangene bliver spillet så ofte i julemåneden, at folk bliver lidt trætte af dem. Det kan tale for at skabe lidt større variation og at vi spiller endnu flere forskellige julehits i radioen," forklarer Karolina Moberg, der er Director for MTV i Norden.

Kvinderne vil have flere julesange - mændene færre

MTV Radio har også set på danskernes holdning til mængden af julesange i radioen og i medierne i december, og her viser der sig nogle tydelige kønsforskelle.

Knap hver tredje mand (31 pct.) mener nemlig, at der spilles for meget eller alt for meget julemusik. Det samme gør blot 13 pct. af kvinderne i undersøgelsen. Faktisk mener flere end hver femte (21 pct.) kvinde, at der spilles for lidt eller alt for lidt julemusik op til jul.

Der er også en geografisk forskel, da hver fjerde (25 pct.) nordjyde synes, der bliver spillet for lidt eller alt for lidt julemusik, mens det samme kun er tilfældet for 12 pct. af dem fra Hovedstaden.

Men hvilke julesange er værst? 
Det er et godt spørgsmål, og det kan vi ikke svare på. Til gengæld har MTV også været ude og undersøge, hvilke julesange folk bliver mest trætte af at høre i december. Her er top 10:

ANNONCE
De 10 julesange danskerne bliver mest trætte af:
  1. "Last Christmas" - med Wham 
  2. "Jul' Det Cool" - med MC Einar 
  3. "Jul i Angora" - med Drengene fra Angora 
  4. "All I Want for Christmas Is You" - med Mariah Carey 
  5. "Rockin' Around The Christmas Tree" - med Brenda Lee/Mel & Kim 
  6. "Driving Home for Christmas" - med Chris Rea 
  7. "Santa Baby" - med Kylie Minogue 
  8. "Do They Know It's Christmas" - med Band Aid 
  9. "Når Sneen Falder" - med Thomas Helmig og Søs Fenger 
  10. "White Christmas" - med Bing Crosby 
ANNONCE

Det er nok ikke så overraskende endda, men hvad der er mere overraskende, er at hver fjerde adspurgte dansker, fortalte at de aldrig bliver trætte af julesange... 

Del

Seneste nyt

Annonce