Connery

Denon AH-MM400

Japansk vellyd og amerikansk valnød?

6 ud af 6 stjerner

Denon er ude med en ny serie af hovedtelefoner - Her har både været fokus på den perfekte musikoplevelse, men også designet.

Denon AH-MM400 er topmodellen i serien, og dem har jeg har haft mulighed for at lytte nærmere på.

Denon AH-MM400

AH-MM400 beskrives:

"AH-MM400 er seriens topmodel og har et moderne europæisk design. AH-MM400 er en ultrakomfortabel over-ear-hovedtelefon med ørekopper i ægte amerikansk valnød, som giver både neutral lyd og et elegant look. Teknologien i hovedtelefonen er baseret på Denons 40 mm-drivere, der er udviklet til at give en musikoplevelse i særklasse."

- Valnøddebeklædte ørekopper, sender dog mine tanker mere i retning af amerikansk design, men lad det ligge.

Det første man bider mærke i, er at hovedtelefonerne er ganske godt skruet sammen. Ørekopperne er beklædt med flot valnøddetræ og holdt smukt på plads af en flot metalkonstruktion. Det er faktisk amerikansk valnøddetræ, hvis du skulle spørge fra nogen - og selvom den mørke farve kan virke lidt tung, virker helheden stilsikker.

Der medfølger to kabler til hovdetelefonerne: Et almindeligt, og et med iOS remote. Neat.

ANNONCE

Denons topmodel er blevet udstyret med 40 mm drivers, og 'avanceret' lydteknologi. Det er altid sjovt at kaste rundt med fede specifikationer, men skræller man alt det væk, betyder det: Fantastisk lydoplevelse.

Et af de fejltrin, som man typisk oplever i billigere hovedtelefoner, er at bassen overkompenserer for alt. Det er ikke tilfældet ved AH-MM400 - Men den mangler det heller ikke, bas. 

Lyden er velbalanceret, og de dybe toner brænder igennem når de skal, og holder sig i baggrunden, når det er meningen. Det betyder meget for musikoplevelsen, der går skarpt og rent igennem: En udsøgt fornøjelse.

AH-MM400 leverer bestemt lyd efter bedste formåen, og den leverer i den grad også den kvalitet, man bør forvente til prisen. Knap tretusinde kroner er en pris i den højere ende, men det er lyden sandelig også. 

ANNONCE
Specifikationer

Denon AH-MM400

Type: Over-ear headphone

Driver: 40 mm

Pris: 2999 kr.

Hvor: HiFi Klubben

Del

Seneste nyt