Connery

Better Man: Robbie Williams spilles af animeret menneskeabe i sangerens nye film

De seneste år har bragt os en god håndfuld virkelig gode biografiske dramatiseringer over kendte musikeres liv og karriere, og derfor skal der efterhånden også en hel del til, hvis en film af typen skal trække opmærksomhed - men det er lykkedes Robbie Williams. 

Den gamle Take That-sanger portrætteres i den kommende film "Better Man" af en animeret menneskeabe - en chimpanse der ser ud som om den er løftet direkte ud af Planet of the Apes og ind i Robbies kostumeskab. Robbie forklarer selv i trailerens voiceover, at han altid har set sig selv som en smule underudviklet - og altså derfor, lidt en menneskeabe. Hm. 

Det er da at tænke ud af boksen. 

Pharrell Williams er i øvrigt også i  gang med et projekt der bruger skæve virkemidler (LEGO) for at trække opmærksomhed. Måske det er vejen frem for musikere med ambitioner om billetsælgende biopics. 

Nå men. Filmen udkommer i december - tjek traileren her:

ANNONCE
Better Man - Trailer
?si=g6TakJMY-Z6sQypa
Del

Seneste nyt