Connery

MG er klar med gigantisk facelift til plug-in hybriden EHS

MG har netop afsløret den tredje generation af deres populære EHS Plug-in Hybrid, nu med navnet HS PHEV. Modellen har fået et ordentligt facelift og kommer med en række forbedringer, der går lige fra et skarpere design til en forstærket drivlinje og opgraderet kabineplads.

Selvom EHS nok aldrig helt har været plug-in hybriden, der satte standarden i Danmark, har den alligevel vundet en plads hos de budgetbevidste bilkøbere. Men med det nye facelift og navneskifte ser MG ud til at satse hårdt på, at HS PHEV kan løfte barren og måske tiltrække en endnu bredere målgruppe.

ANNONCE
MG HS - MG Motors - MG er klar med gigantisk facelift til plug-in hybriden EHS MG HS - MG Motors

Et facelift med vægt på proportioner

Den opdaterede HS har fået mere end bare et par kosmetiske justeringer. Modellen er blevet bredere og længere, med en akselafstand, der nu er 45 mm længere end forgængeren. Det giver ikke kun mere plads i kabinen, men bidrager også til bilens markant opdaterede look. Den iøjnefaldende frontgrill og de slankere forlygter giver bilen et moderne og teknologisk udtryk, mens LED-baglygterne skaber en fed lyssignatur om natten.

Større batteri og forbedret elektrisk rækkevidde

På ydeevnefronten har MG også rykket sig. Med et 21,4 kWh batteri og en elektrisk rækkevidde på op til 100 km adskiller HS PHEV sig fra mange af konkurrenterne, der typisk byder på mindre rækkevidde. Systemydelsen på 258 hk betyder, at den kommer fra 0-100 km/t på 6,9 sekunder - imponerende for en bil i denne klasse.

ANNONCE
MG HS - MG Motors - MG er klar med gigantisk facelift til plug-in hybriden EHS MG HS - MG Motors

Indvendige forbedringer og smartere tech

Kabinen er også blevet taget under kærlig behandling. Nu finder du to 12,3-tommer skærme som standard, hvor den ene fungerer som infotainmentsystem med både Apple CarPlay og Android Auto, mens den anden præsenterer dig for en virtuel førerdisplay med flere tilstande. Særligt topmodellen HS Luxury byder på alt fra trådløs opladning til 360 graders kamera og et 8-højttalers lydsystem. 

Et skub fremad?
Komfort har altid har været i højsædet, men nu kan ændringerne måske være det, der gør, at MG HS føles mere stram i sving og lidt "tungere" på landevejen. Det bliver spændende at se, om det længere chassis faktisk gør en forskel, når vi får mulighed for at teste bilen i praksis.

Pris og tilgængelighed

MG fortsætter med at levere meget bil for pengene. HS PHEV Comfort starter ved 299.999 kr., mens Luxury-udgaven ligger på 334.999 kr. Med standardudstyr som adaptiv fartpilot, blindvinkeladvarsel, og nødbremseassist i alle modeller, leverer MG en stærk pakke i plug-in hybrid-klassen. Og den lange garanti på 7 år eller 150.000 km er stadig en stor del af MG’s appeal.

ANNONCE
Del

Seneste nyt