Diablo IV: Vessel of Hatred live-trailer: Jon Watts og Camila Cabello går sammen om episk projekt
Cabello giver Behind Blue Eyes en dyster cover-behandling
Blizzard har lanceret en live-action trailer til den kommende Diablo IV expansion, Vessel of Hatred, hvor vi følger Neyrelle på vej ind i det dystre Nahantu. Traileren markerer den første store expansion til Diablo IV, viser Neyrelle i en intens kamp mod Soulstone’s mørke kræfter, alt sammen pakket ind i en visuel og stemningsfuld præsentation.
Diablo Vessel of Hatred Live-action trailer
?si=0R07ePNykMMgW0FaBag kameraet står instruktør Jon Watts, der er bedst kendt for sine instruktørroller i de tre seneste Spider-Man film og filmen Wolfs, med Brad Pitt og George Clooney i hovedrollerne. Watts bringer sin erfaring med storslået action og karakterdrama til Diablo-universet. "Jeg har været Diablo-fan siden mine teenageår, så da jeg blev tilbudt at instruere dette projekt, var det en drøm, der gik i opfyldelse," siger Watts.
Traileren skaber en dyster stemning, der forstærkes yderligere af musikken, hvor Latin Grammy-vindende sanger Camila Cabello leverer en nyfortolkning af Behind Blue Eyes. Nummeret der oprindeligt blev udgivet af The Who i 1971, blev igen kæmpestort med Limp Bizkit for godt tyve år siden... Cabello har givet sangen en mørkere, mere gotisk drejning, som passer perfekt til Diablos univers. “Det var en fantastisk oplevelse at tage en klassiker og forme den efter Diablo's mørke temaer,” udtaler Cabello.
Rod Fergusson, general manager for Diablo, udtaler: "Samarbejdet med Jon Watts og Camila Cabello løfter Vessel of Hatred til et helt nyt niveau og giver et smugkig på de episke oplevelser, der venter spillerne.”
Vessel of Hatred udkommer den 8. oktober og bliver tilgængelig på alle større platforme, herunder Xbox, PlayStation, Steam og Battle.net.