Connery

Vox Machina sæson 3 - en episk fantasy-fortælling vender tilbage med afdøde Lance Reddick som den primære fjende

Efteråret er et sandt overflødighedshorn af animationsgodter, og den 3. oktober er det tid til at dykke ned i tredje sæson af The Legend of Vox Machina på Prime Video. Vi har ventet spændt på fortsættelsen, og denne gang bliver det endnu vildere med heltene, der skal tage kampen op mod dragen Thordak. Det bliver også med en vis melankoli, for bag dragen Thordaks dybe brøl står nemlig afdøde Lance Reddick, som nåede at færdiggøre sit stemmearbejde, før han gik bort i 2023.

Reddick er kendt for sin karriere både som skuespiller og stemmeskuespiller. Mange husker ham nok for hans kraftfulde præstation som Charon i John Wick-filmene, men for gamere er hans stemme og ansigt mindst lige så ikonisk som Sylens i Horizon-spilserien. Reddicks dybe, autoritative stemme passer perfekt til den magtfulde drage, der er fast besluttet på at brænde verden ned. 

ANNONCE
Her er de første to minutter af 3. sæson Vox Machina
?si=qgyOxwX420EfXQw_

Det, der gør Vox Machina så fed, er, at den går all in på at levere noget af det mest hardcore fantasy til voksne. Vi er langt fra de børnevenlige eventyr her - det er blodigt, råt og fuld af mørk humor, præcis som vi elsker det.

Serien er født ud af Critical Role-rollespillene, og det mærkes tydeligt i fortællestilen. Den tager klassisk fantasy, tilsætter en solid dosis brutalitet og sender den ud i en animationsverden, der holder sig langt væk fra glitter og glimmer. Det er en serie, hvor sværd, magi og bandeord flyver lige hurtigt, og fans af Invincible vil føle sig hjemme - bare med mere magi og drageild.

Rollespil er tilbage i mainstream - tak, Baldur's Gate 3
Det seneste år har rollespil virkelig fået et comeback blandt mainstream-gamere, og Baldur’s Gate 3 har bragt Dungeons & Dragons-reglerne helt frem i lyset.

Vox Machina bygger på samme rødder: Rollespil, improvisation og karakterdrevne historier - og det et den perfekte timing for seriens comeback. 


Vox Machina lander i et efterår, hvor der virkelig er gang i fantasy-animationer for voksne. Zack Snyder er ude med en ny serie på Netflix, og vi kan også se frem til finalen på Arcane, der har taget både League of Legends-fans og animationselskere med storm. Det er tydeligt, at vi bevæger os ind i en tid, hvor voksenanimation nærmer sig mainstream og Vox Machina står stærkt i forreste linje som en af de serier, der går mest kompromisløst til værks.

Med Vox Machina, Arcane og Snyder på banen bliver det svært at holde fokus på andet end skærmen. 

en 3. oktober 2024 ruller sæson 3 ud på Prime Video - og vi er klar til at høre Lance Reddick skinne en sidste gang som Thordak.

ANNONCE
Del

Seneste nyt