Connery

Clint Eastwoods retssagsdrama og sidste film i karrieren Juror #2 har fået sin første trailer

94-årige Eastwood kan stadig!

Clint Eastwood behøver absolut ingen introduktion - han har været en legende i Hollywood i et utal af år.

Foruden en fænomenal karriere foran kameraet med alt fra spaghetti-westerns til barske livsfortællinger, har han i nyere tid hoppet mere bag kameraet for at instruere stærke dramaer. 

Og den nu 94-årige Clint Eastwood har længe puslet med, hvad der rygtes at være karrierens sidste film - nemlig Juror #2.

Clint Eastwood har skabt sig en imponerende karriere som instruktør, der spænder over flere årtier.

Han debuterede som instruktør i 1971 med Play Misty for Me, og siden har han instrueret over 30 film. Eastwood er kendt for sin minimalistiske stil, ofte præget af langsomme opbygninger, dyb karakterudvikling og stærke moralske dilemmaer. Blandt hans mest anerkendte værker er Unforgiven (1992), som vandt en Oscar for Bedste Film og Bedste Instruktør, og Million Dollar Baby (2004), som også sikrede ham en Oscar. Hans film dækker et bredt spektrum af genrer, fra westerns til krigsdramaer og biografier,

Juror #2 følger trop til hans drama-genre og følger Nicholas Hoult i rollen som Justin Kemp, som skal sidde i juryen i en meget omtalt mordsag.

Men hvad ingen andre ved er, at han sidder med et moralsk dilemma - han har magten og en viden til at påvirke alle de andre jurymedlemmer til enten at dømme eller løslade den anklagede. 

Et rigtig karakterbåret drama, hvor man skal forsøge at finde sit moralske kompas frem og finde ud af, hvad man bør gøre i den situation. 

Det virker til at være et sidste es i ærmet hos Eastwood, og traileren indikerer en storfilm, der godt kunne dufte af en lovende Oscar-sæson.

Tjek traileren ud herunder - filmen får biografpremiere i slutningen af oktober:

ANNONCE
?si=0b8TWZu_Lq32jxuT
Del

Seneste nyt