Connery

Land Rover genopliver Defender-klassikeren - nu med opgraderet V8 og et personligt touch

Defender. Navnet alene giver associationer til mudrede stier, bjergkæder og eventyr, hvor terrænet er mindst lige så udfordrende som vejen. Det er bilen, der har overlevet utallige opgraderinger, tidsaldre og generationer, og nu er Land Rover klar med endnu et kapitel i Defender-historien - Classic Defender V8, skræddersyet af Works Bespoke.

Defenderen har altid været symbol på robusthed og klassisk design, og Land Rover tager den klassiske formel og giver den en moderne overhaling med Bespoke-pakken. Bilerne, som er oprindelige modeller fra 2012-2016, bliver fuldstændig restaureret af Land Rover Classic-ingeniører i Storbritannien, og hver eneste detalje kan tilpasses efter kundens ønsker. Det betyder, at du kan bygge din helt egen drømme-Defender.

 

ANNONCE
Land Rover Works - Land Rover genopliver Defender-klassikeren - nu med opgraderet V8 og et personligt touch Land Rover Works

Den velkendte Defender-silhuet - V8'eren med 405 hestekræfter

Under hjelmen gemmer der sig en 5,0-liters V8-motor med 405 hk og 515 Nm, som sikrer, at den klassiske Defender stadig er en kraft, man skal regne med. Den er parret med et 8-trins ZF-automatgear, og med tilgængelige varianter i både 90- og 110-udgaver er der rig mulighed for at vælge den model, der passer til din livsstil - uanset om det er til bykørsel eller bjergbestigning.

Paul Barritt, direktør for Land Rover Classic, udtaler: “Med Works Bespoke tilbyder vi vores kunder muligheden for at skabe en helt unik Classic Defender V8. De får en skræddersyet oplevelse fra start til slut, hvor vi sammen skaber en Defender, der passer præcist til deres livsstil.”

Der er næsten ingen grænser for, hvordan du kan tilpasse din Classic Defender V8. Farvepaletten spænder fra Heritage-farver som Balmoral Green til moderne SV Metallic-farver som Sunrise Copper. Taget kan males i kontrastfarve, og du kan vælge mellem Heritage-, Standard- eller Adventure-grill. Vil du have en ekspedition klar til ethvert eventyr, kan du tilføje tagbøjler, sidetrin og spil.

Interiøret får også en luksuriøs opdatering med læderbetræk på sæder, døre og instrumentbræt, mens den blanksorte midterkonsol har Land Rover Classic Infotainment System med satellitnavigation, DAB-radio og Bluetooth.

Mikkel Lund Nilsen fra Land Rover Danmark slår fast, at processen for danske kunder er simpel: "Al koordinering foregår direkte mellem kunden og vores Works Bespoke personale i England. Hvis en kunde er interesseret, så henviser vi dem til vores kollegaer i Works Bespoke,"

ANNONCE
Del

Seneste nyt