Connery

Spiseguide: Et gastronomisk døgn i Parma

Inspiration til gastronomi i Parma, Italien.

Italien er et land, hvor du kan finde gastronomi og unik madkultur så langt øjet rækker - hver eneste region og selv ned på gadeniveau i de små, lokale byer, kan du finde små, spændende oplevelser og overraskelser på den gastronomiske front.

Det er i så stort et omfang, at det kan virke helt uoverskueligt at vælge!

Skulle man tage en road-trip gennem Italien ville det tage flere måneder - og du ville uden tvivl give op og forblive et af stederne resten af turen, når først du har forelsket dig i den italienske kultur!

Derfor plejer vi altid at kigge på Italien i ‘opdelte’ oplevelser med enten afsæt i regioner eller specifikke byer - og denne gang har vi lavet en lille guide specifikt til Parma efter vores tur til den gastronomiske hovedstad tidligere på året.

Vi allierede os med den dygtige guide Fabrizio Raimondi fra pr-bureauet Mind The Pop, som gav os eksperttips til forskellige madoplevelser i Parma fra en lokal kender.

Og hvis du lige skulle have et eller flere døgn i Parma, så kan vi varmt anbefale disse steder på det gastronomiske eventyr, hvor du lige laver et nedslag på flere af de mest ikoniske aspekter ved Parmas madkultur:

ANNONCE
BomBè - Spiseguide: Et gastronomisk døgn i Parma BomBè

Byens bedste kagested: BomBè

Italienerne er kendte for deres unikke kager og kagekreationer, som hyppigt indfinder sig til morgenmaden på diverse caféer, restauranter og hoteller. Her kan du få et skønt udvalg af byens lokale delikatesser, som blandt andet byder på Cannoncini med sabayonne-creme, småkager og nøddetærter.

Byens bedste foccacia: Franks Focaccia

Italienerne fortolker focaccia på mange forskellige måder alt efter, hvilken region du befinder dig i - men byens bedste focaccia fås i Parma som en sandwich med fyld. Dem finder du hos Franks Focaccia, som på menukortet har mere end 100 forskellige former for fyld! Her kan vi varmt anbefale enten lokal prosciutto med tomat og ost eller den ikoniske klassiker med hestetatar.

Byens bedste tortelli og trattoria: Ai due Platani

Tortelli er navnet på den lokale fyldte pasta, som ofte i Parma bliver fyldt med sølvbede og masser af ost. De serveres hos en af byens bedste trattorias, som byder på alt fra forskellige skinkeårgange til ikoniske pastaretter og lækre italienske klassikere.

ANNONCE
Enoteca fontana - Spiseguide: Et gastronomisk døgn i Parma Enoteca fontana

Byens bedste ostebutik: Ghiaia

Her finder du al den ost, som hjertet kunne begære - med afsæt i en række lokale, klassiske såvel som nye oste og selvfølgelig et stort udvalg af parmesanost i forskellige aldre.

Byens bedste vinbar: Enoteca fontana

Skal man på vinbar i Parma, så skal man prøve Enoteca fontana. De hyggeligste små lokaler i en nærmest slyngelstue-lignende lounge, hvor lokale sidder og spiller spil over et glas vin og du kan få italienske druer til ingen penge.

ANNONCE
La Prosciutteria - Spiseguide: Et gastronomisk døgn i Parma La Prosciutteria

Byens bedste gelato: Ciacco

Her får man den helt rigtige gelato-oplevelse med den perfekte konsistens og hvor pistacieisen er den rigtige brune farve. Meget centralt i Parma og med et passende udvalg af lokale klassikere og spændende iskreationer.

Byens bedste skinke: La Prosciutteria

Få stillet dit fiks efter prosciutto de parma eller culatello i forskellige lagringsaldre. Her kan du også få andre lækre klassikere såsom mortadello og diverse charcuterie.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce