Connery

Sherlock-skaber: Vi er klar på sæson 5, men Cumberbatch og Freeman har ikke vist interesse

Vi skal kigge langt efter en ny sæson af BBCs Sherlock.

Mens Robert Downey Jr. dominerede biograferne som Sherlock Holmes i Guy Ritchies version, så sneg Benedict Cumberbatch sig frem i søgelyset via BBCs vanvittigt underholdende serie-udgave med Martin Freeman.

Den sidstnævnte fik hele 4 sæsoner og fans har lige siden afslutningen på fjerde sæson i 2017 ønsket at se mere til den ikoniske duo.

Men Cumberbatch er som du ved beskæftiget med Doctor Strange i Marvels MCU-univers - og lytter man til skaberne af serien Steven Moffat og Mark Gatiss, skal vi ikke forvente en ny sæson lige foreløbig. Sådan lød det i et interview:

"Jeg ville lave Sherlock igen allerede i morgen (Steven, red.). Mark ville også gøre det i morgen. Det hele afhænger af Benedict og Martin. De var meget loyale over for serien - men jeg tror ikke, at det nødvendigvis er noget, de vil lave nu. Vi er i hvert fald klar, men vi har brug for frontmændene - men måske føler de, at de har udtjent deres værnepligt."

Ærgerligt når man tænker på, hvor vanvittigt skarpt skrevet og medrivende serien var - måske vi kan få duoen at se i en ældre version 10 år ude i fremtiden?

ANNONCE
Del

Seneste nyt