Connery

John Lennons forsvundne Patek Philippe er dukket op i Geneve

Et legendarisk ur er tilbage i søgelyset!

Kort før John Lennons tragiske skuddrab blev han givet et ikonisk Patek Philippe-ur i sin 40-års fødselsdag af partneren Yoko Ono. 

Uret er et Patek Philippe 2499, som har været forsvundet i årtier efter det menes, at det blev stjålet af en tidligere chauffør til Ono.

Men pludselig er det nu dukket op i Schweiz!

Uret er ifølge Bloomberg lige nu i hænderne på advokaterne til en italiensk ursamler, som fik uret i hus fra et nu lukket tysk auktionshus.

Officielle dokumenter fra en retssag i Geneve har dog bevist, at Ono viser sig at være den retmæssige ejer. Og nu skal samleren så beslutte sig for, om vedkommende vil appellere eller acceptere. 

Der skulle efter sigende være indgraveringer, der symboliserede en sang, som Lennon og Ono lavede sammen efter deres separation. 

Onos advokatfirma vurderer uret til mindst at have en værdi af 31 millioner kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce